Almindelig blåfugl (Polyommatus icarus)

Almindelig blåfugl (Polyommatus icarus), også kendt som "Icarusblåfugl," er en af de mest almindelige blåfugle i Danmark og Europa. Den er en del af familien lycaenidae, som omfatter mange små, farverige sommerfugle.

Udseende

Hannen og hunnen af almindelig blåfugl ser markant forskellige ud. Hannen har klare blå vinger med en tynd sort kant, mens hunnen typisk er brun med en række orange pletter langs vingekanten. Begge køn har undersider med et gråbrunt mønster, der indeholder små sorte pletter med hvide kanter og en række orange pletter nær vingekanten.

Livscyklus og habitat

Almindelig blåfugl findes i mange forskellige habitater, herunder enge, heder, vejkanter og haver. Den har flere generationer om året, afhængigt af vejret, og kan ses fra maj til september. Sommerfuglen lægger sine æg på blade af dens værtsplanter, og larverne lever derefter af disse planter, inden de forpupper sig og forvandler sig til voksne sommerfugle.

Værtsplanter

Almindelig blåfugl er tæt forbundet med planter i ærteblomstfamilien (Fabaceae). Larverne lever primært af kællingetand (Lotus corniculatus), men de kan også findes på andre planter som rødkløver (Trifolium pratense) og almindelig kællingetand (Lotus pedunculatus). Disse planter er vigtige for sommerfuglens livscyklus, da de ikke kun er føde for larverne, men også fungerer som attraktive nektarkilder for de voksne sommerfugle.

Føde

De voksne sommerfugle lever af nektar fra forskellige blomstrende planter. Typiske nektarkilder inkluderer kællingetand, rødkløver, og almindelig knopurt (Centaurea jacea), som alle er udbredte i Danmark og tilbyder rigelig føde i sommermånederne.

Betydning

Almindelig blåfugl er en vigtig indikatorart i mange økosystemer, da dens tilstedeværelse kan indikere sundheden af enge og andre blomsterige landskaber. Den er også en af de mest genkendelige blåfugle i Danmark og er elsket af både sommerfugleentusiaster og haveejere for sin skønhed og elegance.

Almindelig blåfugl er et symbol på sommerens blomsterflor og er et glædeligt syn i det danske landskab. Dens tilstedeværelse er et tegn på et sundt og blomsterigt miljø, hvilket gør den til en vigtig art både økologisk og æstetisk.