Det er et af de spørgsmål vi oftest får: kan man bare strø blomsterfrø ud på en eksisterende græsplæne og forvente en blomstereng? Svaret er nej — græs er stærkt og udkonkurrerer næsten alt, hvad der sås oveni. Men der er en undtagelse.
En halvsnylter med en opgave
Rhinanthus minor (liden skjaller) er en hjemmehørende dansk plante med en særlig egenskab: den er halvsnylter. Det betyder, at den lever af andre planters rødder — primært græsser — og henter en del af sin næring derfra. Det svækker græsset og åbner gradvist for, at andre planter kan etablere sig.
Det er ikke en hurtig løsning, og det er ikke en garanti. Men på næringsfattig til middel jord kan liden skjaller over to til tre sæsoner mærkbart reducere græssets dominans og give vilde blomster som rødkløver, Centaurea cyanus (kornblomst) og Lotus corniculatus (kællingetand) en reel chance.
Hvad kræver den?
Liden skjaller sås om efteråret — frøene kræver en naturlig kuldeperiode for at spire og følger dermed det samme mønster som i naturen, hvor frøene falder i september og spirer næste forår. Sommer- eller forårssåning giver sjældent godt resultat.
Spred frøene direkte ud over det areal, du ønsker at åbne op. Ingen jordbearbejdning er nødvendig — faktisk trives skjalleren bedst, hvis overfladen blot ridses let, så frøene kommer i kontakt med jorden.
På meget næringsrig jord — fx en velgødet plæne — vil græsset stadig have overtaget, og effekten er begrænset. Her er det bedre at forberede arealet grundigere, fx ved at fræse og fjerne det øverste jordlag, inden man sår.
Hvad kan man forvente?
Liden skjaller er etårig og skal sås hvert år — i hvert fald til den begynder at selvsæ sig, hvilket den gør, hvis man lader frøene modne og falde naturligt. Det tager tålmodighed. Første sæson ser man blomstringen af skjalleren selv — gul, diskret, med oppustede frøkapsler der rasler i vinden. Anden og tredje sæson begynder de øvrige vilde blomster at vinde terræn.
Resultatet er aldrig et rent blomsterbede, men en gradvis forandring mod noget mere varieret og levende — og det er præcis pointen.
