Oprindelse og status i Danmark
Løvstikke er en gammel kulturplante. Den vilde oprindelse angives ofte til Sydvestasien (Iran–Afghanistan), men den har været dyrket i Europa i århundreder som krydder- og lægeurt. I Danmark er den indført og dyrkes i haver; den kan forvilde sig lokalt, især hvis den får lov at sætte frø.
Udseende og betydning for insekter
Løvstikke er en stor, kraftig skærmplante (sellerifamilien) med oprette, hule stængler og store, dybt fligede, blankgrønne blade med maggi-/selleri-duft. Den kan blive ca. 1–2 m høj i blomstring.
Den blomstrer typisk juli–august med gulgrønne skærme, som tiltrækker mange nyttige insekter, især bier, svirrefluer og små snyltehvepse.
Livscyklus i dansk klima
I Danmark dyrkes løvstikke som en hårdfør staude. Den skyder tidligt om foråret, vokser kraftigt gennem forsommeren, blomstrer midt på sommeren og visner ned om vinteren. Den er langlivet, hvis den får plads og jævn fugt. Den kan selvså sig, hvis frøene får lov at modne.
Såtid
Forspiring inde: februar–marts i dybe potter (gerne med en kølig periode, hvis frøene er træge).
Direkte såning på friland: marts–april eller sep–okt (efterårssåning kan give fin spiring om foråret).
Frø spirer bedst, når de er friske; gamle frø kan give ujævn eller lav spiring.
Voksested og jord
Lys: sol–halvskygge.
Jord: dyb, humusrig og næringsholdig havejord med jævn fugt, men stadig veldrænet. Løvstikke kvitterer for kompost og et jordlag, der ikke tørrer helt ud i forsommeren, hvor den vokser mest.
Den egner sig bedst bagerst i bedet, i køkkenhaven eller i et urtehjørne, hvor den må blive stor.
Sådan sår du løvstikke
Vælg et fast voksested med god plads. Fjern flerårigt ukrudt, riv jorden jævn og tryk overfladen let til.
Så frøene i rækker eller små grupper. Bland evt. frøene med lidt tørt sand for at så mere jævnt.
Sådybde: ca. 1–1,5 cm. Dæk og tryk let til.
Vand forsigtigt, og hold jorden jævnt fugtig under spiringen (fugtig, ikke vandmættet).
Spiretid: typisk 2–4 uger, men kan være langsommere i koldt forår.
Udtynd, når planterne er håndterbare: sigt mod 60–80 cm mellem planterne (de bliver store).
Rækkeafstand: ca. 70–90 cm, så du kan komme til at luge og høste.
Hvis du forspirer, så brug dybe potter og plant ud, mens planterne stadig er små, så rødderne forstyrres mindst muligt.
Pasning gennem sæsonen
Vanding: Vand især i tørre perioder i forsommeren. Jævn fugt giver de mest saftige blade.
Gødskning: Læg et lag kompost omkring planten i april. På mager jord kan du supplere med lidt kompost igen midt på sommeren.
Ukrudt: Hold rent omkring unge planter. Når løvstikke er stor, skygger den meget ukrudt væk selv.
Støtte: Høje blomsterstængler kan vælte i blæst; giv evt. en diskret støtte.
Klipning: Vil du have mest bladvækst, kan du klippe blomsterstængler af, når de kommer. Fjern visne stængler om efteråret eller tidligt forår.
Frøstande, frø og selvsåning / formering
Frøene modner i sensommeren, når skærmene tørrer ind og bliver brunlige. Klip frøstande af i tørt vejr, eftertør indendørs i en papirpose og ryst frøene fri.
Løvstikke kan selvså sig, især i bar jord. Vil du begrænse selvsåning, klipper du skærmene af, før frøene er helt modne.
Formering kan også ske ved deling af store tuer i marts–april eller august–september, men del med omtanke: planten har kraftige rødder og kan være lidt langsom til at komme sig efter en grov opgravning.
Spiselighed og historisk brug
Løvstikke er en spiselig krydderurt. Det er især blade og unge skud (samt frø), der bruges som kraftig smagsgiver. Den har en lang tradition som krydder- og lægeplante i Europa.
Nogle kan få hudirritation eller øget lysfølsomhed ved meget saftkontakt, så brug gerne handsker ved stor høst, hvis du er sart.
Livsform i Danmark: staude
Hjemmehørende i Danmark: nej (indført kulturplante, kan forvilde sig lokalt)
Sværhedsgrad: 3/7 – robust og nem, men kræver plads og jævn fugt; frø spirer bedst, når de er friske
Kommentar