Grønåret kålsommerfugl – Pieris napi
Grønåret kålsommerfugl – Pieris napi
Udseende
Grønåret kålsommerfugl er en yndefuld, mellemlille sommerfugl med et vingefang på 40-50 mm. Oversiden af vingerne er hvid med mørke grå-sorte spidser, især tydelige hos hunnen. Det er dog undersiden af bagvingen, der er mest iøjnefaldende – den har et net af grønne årer, som giver sommerfuglen sit navn. De grønne årer fremhæves mest i forårsgenerationen og aftager i intensitet senere på sæsonen.
Livscyklus
Grønåret kålsommerfugl har 2-3 generationer om året. Første generation flyver i maj, mens næste generationer optræder fra juni til august. Sommerfuglen lægger sine æg på korsblomstrede planter som engkarse (Cardamine pratensis) og løgkarse (Alliaria petiolata). Larverne er grønne og godt kamuflerede blandt bladene. Efter larvestadiet forpupper de sig og kan overvintre som puppe, hvorfra de klækker næste forår.
Udbredelse og habitat
Arten er almindelig over hele Danmark og findes i mange typer levesteder, herunder enge, skovbryn, grøftekanter og haver. Den foretrækker fugtige områder med en rigdom af vilde korsblomstrede planter, men den kan også findes i mere tørre biotoper, hvis værtsplanterne er til stede.
Betydning i naturen
Grønåret kålsommerfugl spiller en vigtig rolle som bestøver, især for vilde blomster i fugtige enge. Larverne indgår i det lokale fødenet og fungerer som bytte for både insekter og fugle. Arten bidrager desuden til at opretholde balancen mellem vilde korsblomstrede planter.
Forbedring af levesteder
Man kan fremme grønåret kålsommerfugl ved at lade engkarse og andre korsblomstrede planter vokse frit i fugtige haver, på grøftekanter og i næringsfattige enge. Undgå overdreven slåning og pesticidbrug for at skabe et mangfoldigt blomster- og planteudbud.
Gode observationssteder
Grønåret kålsommerfugl kan ses over hele landet, men særligt gode steder er Mols Bjerge, Lille Vildmose og langs enge og åløb som Gudenåen og Skjern Å.