Okkergul pletvinge – Melitaea cinxia

Okkergul pletvinge – Melitaea cinxia

Okkergul pletvinge – Melitaea cinxia


Udseende

Okkergul pletvinge er en mellemstor sommerfugl med et vingefang på 34-46 mm. Oversiden er karakteristisk orange med sorte pletter og striber i et regelmæssigt mønster. Bagvingen har en mere gullig grundfarve med mindre, sorte markeringer. Undersiden er et kunstværk i sig selv – lys med okkergule og hvide felter omkranset af en række mørke pletter.


Livscyklus

Arten har én generation årligt og flyver fra slutningen af maj til midten af juni. Hunnen lægger klynger af op til 300 æg på undersiden af blade fra lavtvoksende planter som lancet-vejbred (Plantago lanceolata). Larverne lever i fællesskab i spind, indtil de er halvvoksne. Herefter går de i dvale i jorden for at overvintre. Om foråret vågner de op, æder sig hurtigt store og forpupper sig i april.


Udbredelse og habitat

Okkergul pletvinge er udbredt i visse tørre og lysåbne områder som overdrev, enge og kystskrænter. Arten er mest almindelig på Bornholm og i visse egne af Østjylland, men har været i tilbagegang flere steder på grund af intensiv landbrugsdrift og tilgroning af levesteder.


Betydning i naturen

Sommerfuglen bidrager til bestøvning af en lang række blomster og fungerer som en vigtig fødekilde for fugle og andre rovdyr. Larverne spiller også en rolle i fødekæden, da de specialiserer sig i bestemte urter og dermed påvirker planters udbredelse og diversitet.


Forbedring af levesteder

Man kan hjælpe arten ved at bevare eller genskabe næringsfattige, lysåbne områder med værtsplanter som vejbred og andre lavtvoksende urter. Undgå overdreven slåning af græsarealer og sørg for uforstyrrede zoner, hvor larverne kan udvikle sig og overvintre.

Find Lancetbladet vejbred i disse frøblandinger:
Hjemmehørende dansk vildeng
Insektmix
Bi- og insekt-blanding


Gode observationssteder

Bornholms Hammerknuden er et særligt godt sted at se okkergul pletvinge. Andre gode lokaliteter inkluderer Mols Bjerge, Råbjerg Mile og enkelte steder på Sydfyns overdrev.

Tilbage til blog