Alm. agermåne, Agrimonia eupatoria

Let, lysgul staude med slanke aks og fine, fjersnitdelte blade. Giver et naturligt, sommerligt udtryk i tørre, solrige partier og langs kanter.

Oprindelse og forædling
Hjemmehørende i store dele af Europa, Nordafrika og Vestasien. Dyrkes som vild art i haver for det enkle flor og den nøjsomme vækst.

Historie
Kendt fra kloster- og bondehaver som klassisk lægeplante; i dag værdsat for naturpræg og artsrigdom i sommerhaven.

Udseende (inkl. lys/jord)
60–100 cm høj med oprette stængler og uligefinnede blade. Slanke aks med små, femtallige, gule blomster, der åbner nedefra og op. Trives i fuld sol på mager, kalktålende og veldrænet jord; tåler tørke, når den er etableret.

Sæson og livsform i Danmark
Flerårig staude, der blomstrer juli–august. Hjemmehørende i Danmark.

Gavn for insekter
Åbne blomster leverer nektar og pollen og besøges især af vilde bier, honningbier og svirrefluer i højsommeren.

Anvendelse i haven
God i vild have, eng- og prærieinspirerede plantninger samt forreste kant af staudebedet. Lader man enkelte aks sætte frø, kan den selvså i lys, bar jord.

Kan sås i efteråret: direkte såning i september–november på bar, veldrænet jord.
Kan sås i foråret/tidlig sommer: forspiring i marts–april efter 4–6 ugers kuldestratificering; alternativt direkte såning i april–maj.