Blåhoved - Gilia capitata

Let, étårig sommerblomst med blå til lavendelblå kuglehoveder, der svæver over fint, fliget løv og giver et let, naturpræget udtryk i bede og blomsterenge.

Oprindelse og forædling.
Arten stammer fra det vestlige Nordamerika. I havebrug dyrkes den som vildtype uden nævneværdig forædling; frøliner vælges for jævn højde og farvetone.

Historie.
Indført til europæiske haver som insektvenlig pryd og bruges i dag ofte i eng- og vildblomstblandinger til gavn for bestøvere.

Udseende (inkl. lys/jord).
Kompakte planter på 30–60 cm med finfligede blade i roset og slanke, forgrenede stængler. Tætte, 2–4 cm kugleformede hoveder af små, stjerneformede blomster i blå til lavendel. Trives i fuld sol på veldrænet, gerne let mager jord.

Sæson og livsform i Danmark.
Étårig; blomstrer normalt juni–august ved forårs- eller tidlig efterårssåning. Ikke hjemmehørende i Danmark. Kan selvså i åbne pletter.

Gavn for insekter.
Blomsterne leverer både nektar og pollen og besøges flittigt af honningbier, humlebier og svirrefluer. Et godt bidrag i den tidlige sommers fødevindue.

Anvendelse i haven.
Velegnet i eng-look, præriepræg og stenbed samt i skærehaven til lette buketter. Klip let for at forlænge blomstringen, og lad enkelte stande modne til frø.

Kan sås i efteråret … september–oktober direkte på voksestedet for tidlig blomstring næste år.
Kan sås i foråret/tidlig sommer … april–maj direkte; så tyndt, dæk let og hold jævnt fugtigt til spiring.