Echium pininana ‘Blue Steeple’
- Gratis fragt ved køb over 299,- kr.
- ⭐⭐⭐⭐⭐ 4,8/5 på Trustpilot
- På lager, klar til afsendelse
- Er bestilt, kommer snart
Echium pininana ‘Blue Steeple’
‘Blue Steeple’ er den blå, klassiske variant af Echium pininana. Planten starter typisk med en kraftig roset af smalle, sølvgrønne og ru blade. Når den er klar, sætter den en høj, tæt blomstersøjle med mange små, blå blomster. Udtrykket er meget lodret og arkitektonisk – sådan en plante man lægger mærke til, også på afstand.
Arten stammer fra De Kanariske Øer og er ikke hjemmehørende i Danmark. Den er lavet til mildere vintre end vores, og det er især vinteren, der gør den svær herhjemme.
Vigtigt at vide i Danmark
-
Meget svær på friland: De fleste mister den i en almindelig dansk vinter, især hvis jorden er kold og våd.
-
Krukke anbefales: Den bedste chance får man, hvis den dyrkes i stor krukke, så den kan flyttes i læ og overvintres lyst og frostfrit.
-
Blomstrer én gang: Echium pininana er typisk to- til treårig og monokarp – den blomstrer som regel én gang og dør derefter.
-
Vind og læ betyder meget: Store blade og blomstersøjle kan tage skade i blæst.
Størrelse og forventninger
I milde kystklimaer kan den blive meget høj, men i Danmark vil den ofte blive mere moderat – især hvis den dyrkes i krukke og skal igennem en overvintring. Nogle planter bruger første sæson på at bygge roset og kræfter, før de blomstrer.
Sværhedsgrad: 6/7
Bemærk: Planten er giftig ved indtagelse, og blade/stængler kan irritere huden. Brug gerne handsker ved håndtering og placér med omtanke, hvis der er små børn eller husdyr.
Vi sender din ordre med DAO eller GLS. Leveringstiden er 2–4 hverdage.
Skulle du være et firma, eller bo et sted, hvor der ikke er mulighed for at aflevere pakker om natten/meget tidligt om morgenen, så vælg at få leveret til den nærmest pakkeshop, i stedet for hjemmelevering.
Når du har bestilt, pakker vi dine frø og derefter, modtager du et link til at spore din pakke pr. mail eller sms
Passer godt sammen med
Skab en mere varieret og insektvenlig have ved at kombinere med disse arter
