Kællingetand - Lotus corniculatus

En ydmyg vejkantsblomst med klare gule ærteblomster – og en af de vigtigste planter for danske bier og sommerfugle overhovedet.

Kællingetand (Lotus corniculatus) er en hjemmehørende dansk vildplante, der vokser på overdrev, langs vejkanter, i klitter og på tørre enge i hele landet. Navnet skyldes de krumme frøbælge, der ifølge traditionen minder om skæve tænder. Det er en af de planter, som flest forskellige biarter besøger i den danske natur – og den er i tilbagegang, efterhånden som næringsfattige levesteder forsvinder.

Kællingetand er lavtvoksende – 10 til 40 cm – med en krybende, udbredt vækstform, der danner tætte tæpper over tid. Bladene er tredelte og kløverlignende i frisk grønt, og planten bevarer sin farve det meste af året. Blomsterne er klare gule ærteblomster, der ofte har et orange eller rødt skær ved basis, og de sidder samlet i små skærme med to til syv blomster. Blomstringen strækker sig fra juni til september. Under jorden danner planten en kraftig pælerod med mange siderødder, og i knolde på rødderne lever bakterier, der binder kvælstof fra luften og beriger jorden.

🐝 Biværdi: Kællingetand er en nøgleart for dansk biodiversitet. De åbne ærteblomster besøges af honningbier, humlebier som stenhumle og agerhumle, og af specialiserede vilde bier som langhornsbi og lucernebi, der er knyttet til ærteblomstfamilien. Planten er fødeplante for larverne af almindelig blåfugl, foranderlig blåfugl, grøn busksommerfugl, gråbåndet bredpande, orange høsommerfugl og den gullistede seksplettede køllesværmer. De hule stængler giver desuden overvintringssteder for solitære bier – klip dem i passende længder og læg dem i et insekthotel efter sæsonen.

Kællingetand egner sig i naturhaven, i en blomstereng eller som bunddække på et solrigt, magert stykke jord. Den lave, krybende vækst dækker bar jord over tid og holder sig grøn det meste af året. Bland den med knopurt og røllike for en overdrevsinspireret plantning, eller så den sammen med vild gulerod og cikorie i en vejkant, der får lov at vokse frit. Planten klarer sig på de fleste jordtyper, men trives bedst uden gødning – på fed jord konkurreres den ud af græsser. Som kvælstoffikserende bælgplante beriger den jorden for de planter, der vokser ved siden af.