Lægebaldrian - Valeriana officinalis

Valeriana officinalis - lægebaldrian

Lægebaldrian, også kendt som Valeriana officinalis, er en flerårig urt, der er hjemmehørende i Europa og Asien. I Danmark kan den findes i fugtige enge, langs vandløb og i skovbryn. Planten kan blive op til 1,5 meter høj og har små, duftende, lyserøde eller hvide blomster, der samles i skærme. Blomstringen sker typisk i sommermånederne, fra juni til august.

Historie og anvendelse:
Lægebaldrian er kendt for sine beroligende egenskaber og har været anvendt som lægeplante i århundreder. Roden af lægebaldrian bruges ofte i naturmedicin til at lindre søvnløshed, angst og nervøsitet. Den karakteristiske lugt fra roden er særdeles kraftig og tiltrækker ofte katte, hvorfor planten også nogle gange kaldes "katteurt", selvom den ikke må forveksles med den egentlige katteurt (Nepeta cataria).

Habitat:
Lægebaldrian trives bedst i fugtig jord, gerne i halvskygge til fuld sol. Den er hårdfør og kan vokse under forskellige forhold, men foretrækker steder, hvor jorden holdes jævnt fugtig.

Planten er populær blandt insekter, især bier, der tiltrækkes af de nektarfyldte blomster. Den spiller derfor en rolle i at støtte den lokale biodiversitet.

Lægebaldrian er en værdifuld plante både i naturen og i urtehaver, hvor dens dekorative blomster og medicinske egenskaber gør den til et godt valg for dem, der ønsker at dyrke nyttige og smukke planter.