Frøvalg er mere end æstetik
Når du vælger hvilke blomsterfrø du vil så, tænker de fleste først på farver og blomstringstid. Men valget har konsekvenser, der rækker langt ud over det synlige. Blomster og insekter har tilpasset sig hinanden over tusinder af år – og den tilpasning gælder ikke alle blomster i samme grad.
En hjemmehørende plante som Centaurea cyanus (kornblomst) eller Papaver rhoeas (almindelig valmo) er ikke bare smukkere at se på end en indplantet prydurt. Den er en del af et system, som vores insekter kender og er afhængige af. Pollen fra hjemmehørende planter har en ernæringsmæssig sammensætning, som især vilde bier og solitærbier har brug for – det gælder ikke nødvendigvis for eksotiske prydplanter.
Hvem bor egentligt i din have?
Det meste af insektlivet foregår uden at man ser det. Under mulden lever larver, biller og springhaler. I blomsternes indre søger bladlus og rovinsekter føde. I stænglernes marv bygger solitærbier reder. Alt dette er afhængigt af, hvilke planter der er til rådighed – ikke bare som fødekilde, men som levested.
Planter som Daucus carota (vild gulerod) og Achillea millefolium (alm. røllike) er kendte for at tiltrække ikke bare bestøvere, men også rovinsekter som snyltehvepse og guldsmedelarver, som holder bladlusbestanden nede. Det er havens eget kredsløb – og det fungerer bedst, når der er planter det er bygget til.
Sæson er afgørende
Mange indsatser for insekter fejler, fordi blomstringen samler sig om de samme uger i juni-juli. Humlerne vågner i marts. Dagsommerfugle som citronsommerfuglen er på vingerne allerede i februar-marts, og igen i august-september. Efteråret er kritisk for mange arter, som skal bygge energireserver op inden vinteren.
Vælger du frø med omhu – fx Helleborus niger (julerose) til det tidlige forår og Aster amellus (bakke-asters) til efteråret – kan du give insekterne dækning i en langt større del af sæsonen end den gennemsnitlige have gør i dag.
Jordens rolle
Plantevalget påvirker også det, du ikke ser: jordbundens mikrobiologi. Planter med dybtgående pælerødder som Cichorium intybus (cikorie) bryder hård jord op og øger vandgennemtrængelighed. Planter i ærtefamilien binder kvælstof. Blomster med bred bladkant beskytter overfladen mod udtørring og giver skjul til nyttige biller.
Det er ikke kompliceret – men det kræver at man sår med bevidsthed om hvad man vil opnå, ikke bare hvad der ser pænt ud på pakken.
Et udgangspunkt
Vil du have et mere levende insektliv i haven, er det bedste udgangspunkt ikke et insekthotel eller en vandskål til bierne – men seks-otte velvalgte planter med forskellige blomstringstider, gerne en blanding af hjemmehørende urter og tørketålende sommerfugleplanter. Mere behøver det ikke at være for at mærke en forskel.
