Mange havefolk køber frø eller planter uden at tænke særligt over hvilken jord de lander i. Det er ikke nødvendigvis forkert — en del blomster er tolerante — men jordtypen afgør mere end de fleste forestiller sig. Ikke bare hvad der gror, men hvordan du skal passe det, og hvor meget arbejde du selv skal lægge i det.
Her er en gennemgang af de jordtyper du oftest møder i Danmark, og hvad du kan bruge dem til.
Sandjord
Størstedelen af Jylland — og dermed en stor del af danske haver — er sandjord. Den dræner hurtigt, varmer op tidligt om foråret og er let at arbejde med. Til gengæld tørrer den hurtigt ud og holder dårligt på næringsstoffer, der vaskes ned med regnvandet.
For mange vilde blomster er det faktisk ideelle forhold. Planter som Dianthus deltoides (bakkenellike), Thymus serpyllum (bakke-timian), Reseda lutea (gul reseda) og Echium vulgare (slangehoved) er tilpasset netop den næringsfattige, varme sandjord og klarer sig ofte bedre her end i en næringsrig havejord, hvor de kan blive for kraftige og kortlivede.
Vil du forbedre sandjorden, er organisk materiale nøglen — kompost, løvmulch eller græsafklip nedgravet i overfladen. Det holder lidt bedre på vand og næring uden at ændre drænningsevnen fundamentalt.
Lerjord
Lerjord er tung, næringsrig og holder godt på vand. Det lyder godt — og for mange planter er det det. Men den kan blive vandlidende om vinteren og hård og sprukken om sommeren, og den er træls at grave i, specielt når den er våd.
Planter med kraftige rødder klarer sig godt i lerjord. Centaurea scabiosa (stor knopurt), Achillea millefolium (alm. røllike) og Cichorium intybus (cikorie) bryder den tunge jord op med deres pælerødder og er gode pionerplanter. Undgå alpine og mediterrane planter — de rådner let i den fugtige lerjord om vinteren.
Tilsæt groft sand og kompost for at lette strukturen. Det tager tid, men kan gøres gradvist bed for bed.
Muldjord
Den klassiske havejord — en velafbalanceret blanding af sand, silt, ler og organisk materiale. Frugtbar, porøs og let at arbejde med. Her trives de fleste blomster uden de store problemer.
Har du muldjord, er det et godt udgangspunkt for næsten alt. Hold den i god stand med jævnlig komposttilsætning, og undgå at pløje den for dybt — det ødelægger jordlivet i overfladen, som er det mest biologisk aktive lag.
Kalkholdig jord
Kalkholdig jord har typisk en høj pH-værdi og kan gøre det svært for planter, der foretrækker sur jord. Men der er planter der er direkte afhængige af kalk — det er ikke tilfældigt, at de fineste orkidélokaliteter i Danmark ligger på kalkbakker.
I haven er Scabiosa columbaria (due-skabiose), Salvia pratensis (eng-salvie) og Origanum vulgare (alm. merian) alle planter der trives i kalkholdig jord og tiltrækker mange insekter. Undgå rhododendron, azaleaer og andre surjordsplanter — de mistrives og bliver gule.
Tørvejord
Tørvejord er sur, vandtung og organisk. Den er sjælden i private haver, men forekommer i lavtliggende områder og tidligere vådområder. Specifikke planter er tilpasset den — Lythrum salicaria (kærtidsel) og Filipendula ulmaria (mjødurt) er begge hjemmehørende på fugtige, sure lokaliteter og kan være smukke i et naturpræget hjørne af haven.
Hvad har du?
Er du i tvivl om din jordtype, er den nemmeste test at tage en håndfuld fugtig jord og rulle den mellem hænderne. Sandjord falder fra hinanden. Lerjord kan rulles til en pølse. Muldjord er mørk, smuldrende og lugter godt.
Du kan også få din jord analyseret — de fleste havecentre sælger enkle pH-test, og en egentlig jordanalyse med næringsstofprofil kan bestilles via bl.a. Eurofins Miljø. Det koster et par hundrede kroner og giver et præcist billede af hvad du arbejder med.
Kender du din jordtype, er det meget nemmere at vælge de frø der rent faktisk trives hos dig — frem for dem der ser flotte ud på pakken men kæmper i din specifikke jord.
