Såvejledning – Biblomst bibed, økologisk (17 arter til nektar og pollen)
🌱 Hurtig oversigt
| Type | Ren nektar- og pollenblanding, sammensat efter insektværdi, på økologisk frø (17 arter, uden græs) |
| Højde | 30–200 cm; honningurt, morgenfrue og skønhedsøje i bunden, solsikke og kosmos i toppen |
| Blomstring | juni–oktober; boghvede og honningurt allerede seks uger efter såning |
| Såtidspunkt | Først i maj til først i juni i lun jord (anbefalet), igen først i juli – eller vintersåning i november for de hårdføre med efterså i maj |
| Spiretid | 5–21 dage; boghvede, honningurt, kornblomst og morgenfrue på en uge, zinnia, fløjlsblomst og solsikke kræver varme, esparsette og katost tager tre uger |
| Sådybde | Dæk let, en halv til en hel centimeter; solsikke, boghvede, esparsette og klinte 1–2 cm ned, og honningurt spirer bedst i mørke og skal dækkes |
| Lysforhold | Fuld sol |
| Jord | Alle almindelige havejorde; mager jord giver flest blomster |
| Frøforbrug | 3 gram pr. m² (2–4 g) – 10 g rækker til 3–4 m² |
| Egnet til krukker | Kun i store kar; bedet hører til i jorden |
| Sværhedsgrad | 2 af 7 – nem, når græs og ukrudt er væk først |
| Bivenlig | Ja – det er blandingens eneste formål; honningurt, esparsette og boghvede er tre af de stærkeste nektarplanter, der dyrkes i Nordeuropa |
🌸 Om Biblomst bibed, økologisk
De fleste bivenlige blandinger er sat sammen efter, hvordan de ser ud, og så er insektværdien noget, der følger med. Biblomst bibed, økologisk, er lavet omvendt. Arterne er valgt efter deres målte ydelse i nektar og pollen, efter hvor længe de blomstrer, og efter at de tilsammen dækker sæsonen fra juni til frost. At bedet også bliver smukt, er en konsekvens. Frøet er økologisk certificeret hele vejen igennem.
Honningurt er blandingens motor: en af de mest produktive nektarplanter, der dyrkes i Nordeuropa, i blomst seks til otte uger efter såning og over flere uger, fordi blomsterne åbner én efter én op ad de rullede stande. Esparsette er den anden tungvægter, en gammel dansk foderplante, der blev dyrket, fordi biavlerne satte den så højt. Boghvede er den tredje: hurtig, langtblomstrende og en klassiker i dansk biavl. Udtrykket er markens frem for havens, luftigt og lidt uregerligt. Blandingen er næsten helt etårig:
15 etårige arter: dild (Anethum graveolens), hjulkrone (Borago officinalis), kornblomst (Centaurea cyanus), kranskrysantemum (Glebionis coronaria), korn-valmue (Papaver rhoeas), farve-skønhedsøje (Coreopsis tinctoria), kosmos (Cosmos bipinnatus), poppelrose (Lavatera trimestris), fløjlsblomst (Tagetes patula), honningurt (Phacelia tanacetifolia), boghvede (Fagopyrum esculentum), solsikke (Helianthus annuus), morgenfrue (Calendula officinalis), zinnia (Zinnia elegans) og klinte (Agrostemma githago). De giver fuldt flor den første sommer.
2 flerårige arter: almindelig katost (Malva sylvestris), der er toårig til kortlivet flerårig, og esparsette (Onobrychis viciifolia). De blomstrer fra andet år og bliver stående.
Ingen af arterne er hjemmehørende danske vildplanter, men tre er arkæofytter: kornblomst, korn-valmue og klinte fulgte med kornet til Danmark for tusinder af år siden.
Det vigtigste at forstå: Bedet leverer mest nektar pr. kvadratmeter på mager jord, hvor planterne bliver kompakte og blomsterrige i stedet for store og bladrige. Og så skal det sås af to omgange; honningurt og boghvede er hurtige og hurtigt færdige, og en anden såning først i juli holder forsyningen i gang til oktober, hvor humlebidronningerne skal æde op inden overvintringen.
📅 Hvornår sår du bibedet?
Blandingen deler sig i to. Ti arter er hårdføre: hjulkrone, kornblomst, kranskrysantemum, korn-valmue, skønhedsøje, poppelrose, katost, esparsette, morgenfrue og klinte. Syv er frostfølsomme eller usikre: kosmos, fløjlsblomst, boghvede, solsikke, zinnia, honningurt og dild.
Forårssåning (først i maj til først i juni – anbefalet): Vent, til jorden er gennemvarm. Boghvede, zinnia, fløjlsblomst og solsikke rådner i kold jord og tåler ikke nattefrost. I Nordjylland er det i praksis fra først i maj, og sikrest fra midt i maj. Alle 17 arter kan sås på én gang. Boghvede og honningurt blomstrer allerede seks uger efter og leverer den første nektar.
Anden såning (først i juli): Så et nyt stykke først i juli. Det giver en anden bølge af boghvede, honningurt, dild og morgenfrue i september og oktober, hvor de fleste haver er blomstret af, og hvor humlebidronningerne og de sene generationer af vilde bier mangler føde.
Vintersåning (sidst i oktober til november) – for de hårdføre: Sår du, når jorden er kold, ligger frøene i dvale og spirer i marts–april. Kornblomst, korn-valmue og klinte er markens gamle efterårsspirere og bliver kraftigere og tidligere af det; de blomstrer fra sidst i maj sammen med morgenfrue, hjulkrone og skønhedsøje. Esparsette og katost spirer jævnere efter kulde. De syv frostfølsomme eftersås i maj; de overlever hverken som frø eller spirer gennem vinteren.
Så ikke i september. I et mildt efterår spirer honningurt, boghvede, solsikke og zinnia og fryser ihjel, og så mangler bedet netop de tre arter, der er dets motor. Esparsettespirer uden rod rådner i vintervæden.
Vores anbefaling: Så hele blandingen først i maj, og så et nyt stykke først i juli. Vil du have markblomsterne tidligt i gang, så vinterså de hårdføre i november og efterså resten i maj.
🌱 Så bibedet – trin for trin
Forberedelse af arealet
Trin 1: Vælg et solrigt areal, du kan afsætte til formålet Langs en mark, som randzone omkring køkkenhaven, på et brakstykke, nær bistaderne eller i et bed, der ikke skal bruges til noget bestemt. Fem kvadratmeter gør en mærkbar forskel; femogtyve kan man høre.
Trin 2: Fjern græs og rodukrudt Det er det vigtigste trin. Et bed, der taber til kvik det første år, kommer aldrig i gang. Grav eller fræs, lad arealet ligge et par uger, og lug det ukrudt, der spirer, inden du sår.
Trin 3: Gød ikke Blandingen leverer mere nektar på mager jord. Gødet jord giver høje, bladrige planter, der vælter, og færre blomster.
Trin 4: Riv jævnt Løsn de øverste 10 cm, riv overfladen jævn, og tryk let fast.
Såning
Trin 5: Bland frøene med sand Frøene spænder fra fine skønhedsøje- og valmuefrø til solsikkens og boghvedes store. Bland med 3–4 dele tørt sand, og vend posen godt, så de tunge frø ikke bliver i bunden. Regn med 3 gram frø pr. m².
Trin 6: Fordel på kryds i to omgange Drys i to retninger med det halve hver gang, så fordelingen bliver jævn.
Trin 7: Dæk let, men dæk Modsat de fleste af vores blandinger skal denne dækkes: honningurt spirer bedst i mørke. Riv hen over, så frøene ligger under en halv til en hel centimeter jord, og tryk fast. Solsikke, boghvede, esparsette og klinte spirer bedst 1–2 cm nede; stik dem ned med fingeren, hvor du ser dem ligge.
Trin 8: Hold fugtigt i tre uger Vand med en fin bruse, så overfladen holdes jævnt fugtig, til alt er spiret. Derefter kun i lang tørke.
Efter såning – det første år
Trin 9: Forvent spiring i bølger Boghvede, honningurt, kornblomst, morgenfrue og klinte er oppe på en uge. Hjulkrone, valmue, kranskrysantemum, skønhedsøje og dild følger efter to. Zinnia, fløjlsblomst, solsikke og kosmos kommer, når jorden er lun. Esparsette, katost og poppelrose tager tre–fire uger.
Trin 10: Lad bedet stå Klip ikke i det midt i sæsonen, og lug kun græs og tidsler. Står solsikkerne tættere end 30–40 cm, så tynd dem ud i juni, ellers skygger de resten væk.
💧 Pleje af bibedet
Sprøjt aldrig: Heller ikke med sæbevand. Bedet er sat sammen for insekternes skyld, og det er dem, der rammes.
Vanding: Kun i spiringen og i lang tørke. Honningurt og boghvede bliver ved med at blomstre, hvis de får lidt vand i august.
Gødning: Ingen. Esparsette samler selv kvælstof.
Klip ikke i sæsonen: Lad bedet stå, til frosten har taget det.
Vinteren: Lad en del stå urørt vinteren over, og klip først ned i april. De hule stængler fra solsikke og boghvede er overvintringssted for enlige bier, og frøstandene fra solsikke, kornblomst og hjulkrone fodrer finker og mejser.
Samme sted hvert år: Esparsette og katost bliver stående, og bestanden af vilde bier bygger sig op, hvis bedet ligger samme sted flere år i træk. Lad et par kvadratmeter bar, solbeskinnet jord ligge i kanten som redeplads for de jordboende bier.
🌸 Hvad kan du forvente – år for år?
År 1: Boghvede og honningurt blomstrer fra midt i juni, kornblomst, valmue, morgenfrue, skønhedsøje og hjulkrone fra sidst i juni. Juli og august er toppen med klinte, poppelrose, kosmos, fløjlsblomst, kranskrysantemum og dild, og solsikke og zinnia åbner i august. Julisåningen tager over i september og oktober sammen med morgenfrue og zinnia. Katost blomstrer tit lidt allerede første sommer; esparsette bruger året på at slå rod. Efter en vintersåning starter kornblomst, valmue og klinte sidst i maj.
År 2: Esparsette blomstrer med lyserøde aks i juni–juli, og katost blomstrer rosa og lilla fra juni til september. Kornblomst, valmue, klinte, morgenfrue, hjulkrone, honningurt, dild og kranskrysantemum selvsår, hvor jorden er lidt bar. Boghvede, solsikke, zinnia, kosmos og fløjlsblomst eftersås i maj; vil du have samme tæthed som første år, sår du hele blandingen om.
År 3 og frem: Et fast bed af esparsette og katost med selvsåede markblomster og en årlig såning af de etårige. Bierne kender nu vejen fra sæsonens begyndelse.
Godt at vide: Solsikke og kosmos giver højde, kornblomst og korn-valmue markfloraens blå og røde, klinte purpur, morgenfrue og fløjlsblomst orange, poppelrose og katost store rosa skåle, honningurt en blåviolet dis i bunden, boghvede et hvidt slør, og zinnia klare farver hen mod slutningen.
🪴 Bibedet i krukker
Bedet hører til i jorden. I et stort kar på mindst 40 liter kan honningurt, morgenfrue, skønhedsøje, hjulkrone og fløjlsblomst godt klare sig, men solsikke, kosmos, poppelrose og esparsette bliver for store og tørrer ud. Har du kun krukker, er vores altankasseblanding et bedre valg.
🐝 Bibedet og insekterne
Korttungede bier, svirrefluer og snyltehvepse: Skærmblomster og åbne kurve hos dild, morgenfrue, kosmos, skønhedsøje, kranskrysantemum, solsikke og boghvede har nektar og pollen frit fremme. Det er de vilde biers og svirrefluernes del af bedet.
Humlebier og langtungede bier: Honningurt, esparsette, katost og poppelrose har dybe og halvdybe blomster med rigelig nektar. Hjulkrone genopfylder sin nektar på få minutter og besøges fra morgen til aften.
Pollen: Korn-valmue og klinte har næsten ingen nektar, men leverer pollen til de arter, der samler pollen frem for nektar. Kornblomst har nektar både i blomsten og på knoppen.
De sene: Solsikke, zinnia, morgenfrue og julisåningen holder forsyningen i gang i september og oktober, hvor humlebidronningerne skal æde op inden overvintringen, og hvor de sidste svirrefluer og admiraler samler til trækket.
For biavlere: Honningurt, boghvede og esparsette er tre klassiske trækplanter, og bedet kan sås nær bistaderne som supplement, når rapsen og lindetræerne er afblomstret.
❓ Typiske spørgsmål og fejlfinding
"Zinnia, boghvede og solsikke spirede ikke" Jorden var for kold. De kræver gennemvarm jord og spirer først efter midt i maj. Efterså dem, når nattefrosten er ovre.
"Honningurt og boghvede var færdige i august" Det er normalt; de er hurtige. Så et nyt stykke først i juli, så der er nektar i september og oktober.
"Bedet blev til græs" Græsset blev ikke fjernet grundigt nok først. Ryd arealet igen, lad det ligge et par uger, lug det, der spirer, og så om.
"Solsikkerne tog det hele" På rig jord bliver solsikke stor og skygger resten væk. Tynd dem ud i juni, så der er 30–40 cm mellem dem, og gød ikke.
"Er klinte farlig for børn og hunde?" Frøene er giftige, planten er ufarlig at dyrke og røre ved. Frøene sidder i en lukket kapsel og smager ikke af noget, man har lyst til, men lær børnene, at de ikke skal spises.
"Jeg såede i november – hvornår ser jeg noget?" Ikke før jorden lunes i marts–april. Så kommer kornblomst, klinte, valmue, morgenfrue og hjulkrone først, kranskrysantemum, skønhedsøje, poppelrose, esparsette og katost lige efter. Efterså honningurt, boghvede, solsikke, zinnia, kosmos, fløjlsblomst og dild midt i maj.
💡 Godt at vide om bibedet
Klinte er giftig: Frøene indeholder saponiner, og det var grunden til, at kornet blev renset for klinte, og at den forsvandt fra markerne i 1900-tallet. I bedet gør den ingen skade, men frøene skal ikke spises og må ikke ende i korn til mel eller foder. Hold en meters afstand til en kornmark.
Mager jord giver mere nektar: Det lyder forkert, men det er målt. Kompakte, blomsterrige planter leverer mere pr. kvadratmeter end store, bladrige.
Boghvede er hurtig: Den blomstrer seks uger efter såning og er færdig efter ti. Så den ad flere omgange, hvis du vil have den hele sommeren; den er samtidig jordforbedrer.
Esparsette skal have dræning: Den sender en dyb pælerod ned og bliver på stedet i mange år, men tåler dårligt at stå vintervådt.
Solsikke til fuglene: Lad solsikkehovederne stå, når de er visne. Grønirisk, stillits og mejser tager frøene fra oktober og frem.
Frøhøst: Kornblomst, valmue, klinte, morgenfrue, hjulkrone, honningurt, boghvede og solsikke er nemme at høste frø fra i august–september. Tør dem i en papirpose, og så dem i maj eller november.
📅 Kort tidslinje for bibedet
| Tidspunkt | Hvad sker der? |
|---|---|
| november (år 0) | Vintersåning af de hårdføre arter, hvis du vil have markblomsterne tidligt i gang |
| først i maj | Forårssåning af hele blandingen i lun jord – dæk, hold fugtigt i 3 uger |
| midt i juni | Boghvede og honningurt blomstrer; de første bier og svirrefluer |
| først i juli | Anden såning af et nyt stykke |
| juli–august | Toppen: kornblomst, valmue, klinte, poppelrose, kosmos, fløjlsblomst, kranskrysantemum og dild |
| august–oktober | Solsikke og zinnia åbner; julisåningen blomstrer; humlebidronningerne æder op |
| vinter | Bedet står urørt; enlige bier i de hule stængler, fuglene i frøstandene |
| april (år 2) | Nedklipning; esparsette og katost kommer igen, markblomsterne selvsår, de frostfølsomme eftersås i maj |
Denne vejledning er skrevet af Biblomst til danske forhold (hårdhedszone 7–8). Har du spørgsmål om nektarplanter og bibede, er du altid velkommen til at kontakte os på info@biblomst.dk eller via chatten på denne side.
Kommentar