Anis - Pimpinella anisum

Aromatisk køkkenurt med fine, hvide skærme og fjersnitdelt løv. Giver lette, duftende toppe i urtebedet og frø med sød lakridssmag.

Stammer fra det østlige Middelhav og Sydvestasien og har været dyrket siden oldtiden som krydderi og lægeplante. I dag dyrkes den globalt for både bladgrønt og de aromatiske frø.

Planterne bliver 30–50 cm høje med slanke, furede stængler. Nederste blade er bredere og ægformede, de øvre finfjersnitdelte. Små, hvide blomster samles i flade skærme i juni–juli, efterfulgt af runde “anisfrø”.

I Danmark dyrkes anis som étårig og blomstrer juni–juli; ikke hjemmehørende i Danmark. Trives i fuld sol på veldrænet, muldrig og gerne kalktålende jord med jævn fugt. Successiv såning giver frisk grønt og senere frø.

Blomsterskærmene leverer nektar og pollen og besøges af honningbier, vilde bier og svirrefluer – nyttedyr, der også hjælper med skadedyrskontrol i køkkenhaven.

Velegnet i urtebed, solrige kanter og større krukker tæt ved køkkenet. Høst blade unge til frisk brug; lad udvalgte planter sætte frø til krydderi og ny selvsåning.

Kan sås i efteråret: normalt ikke anbefalet i Danmark; gem frø til foråret.
Kan sås i foråret/tidlig sommer: direkte så i april–juni, 0,5–1 cm dybt; undgå omplantning på grund af pælerod.