Oregano - Origanum vulgare

Aromatisk, flerårig krydderurt med små, rosa-lilla blomster over tætte tuer af duftende løv. Giver et solrigt, naturligt præg i urte- og stenbede og er let at have med at gøre.

Arten har oprindelse i Middelhavsområdet og Vestasien og har været dyrket og anvendt i årtusinder. Den danske vildform kendes som vild merian og deler smag og duft med køkkenets oregano.

Oregano har en lang kulturhistorie som smagsgiver og lægeplante; de tørrede blade er klassiske i middelhavskøkkenet og giver fylde til pizza, tomatsaucer og ovnretter.

Planterne bliver typisk 30–60 cm høje med firkantede stængler og små, ovale, grågrønne blade. Trives bedst i fuld sol på mager, veldrænet, gerne kalkrig sand- eller grusjord; tørketålende efter etablering.

I Danmark er den staude og blomstrer normalt juli–september; hjemmehørende i Danmark. Den danner dekorative, lyserosa blomsterskærme, som står længe og kan klippes let for tæt buskning.

Blomsterne er meget nektar- og pollenrige og besøges flittigt af honningbier, humlebier, svirrefluer og sommerfugle gennem højsommeren, hvor den fungerer som stabil ressource.

Velegnet som krydderurt tæt ved køkkenet, som bunddække i varme, tørre plantninger, i stenbed og i større krukker. Regelmæssig høst og beskæring fremmer kompakt vækst og aromatiske skud.

Kan sås i efteråret: september–oktober i potter ude; lys-spirer – så på overfladen og lad frøene få vinterkulde.
Kan sås i foråret/tidlig sommer: forspiring i marts–april ved 18–22 °C eller direkte såning i april–maj; tryk frø let til fugtig jord uden at dække.