Hjemmehørende arter – sådan gør vi

Når der står hjemmehørende på et frø hos os, skal du kunne stole på det. På denne side kan du læse, hvad vi mener med ordet, og hvordan vi afgør det.

Hvorfor to kategorier ikke rækker

Planter i Danmark er traditionelt delt i to grupper. Hjemmehørende er de arter, der er kommet hertil ved egen kraft efter sidste istid. Alle andre er ikke-hjemmehørende.

I praksis giver den opdeling problemer. En plante, der vokser vildt lige syd for den dansk-tyske grænse, kommer i samme gruppe som en plante fra Sydamerika. De danske floraer er heller ikke enige: Rødlisten og Atlas Flora Danica kan give hver sit svar på den samme art, og det gælder for næsten 500 arter.

De fire kategorier vi bruger

I 2025 udkom et studie fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet, som har gennemgået knap 3.000 arter af den danske flora. Forskerne har set på, hvor tæt på Danmark hver art er hjemmehørende, om den kunne sprede sig hertil naturligt, og om klimaet passer. Det giver fire kategorier, som vi har overtaget:

• Hjemmehørende. Arten har sin hovedudbredelse i blandt andet Danmark.
• Nær-hjemmehørende. Arten er hjemmehørende i vores nabolande: Norden, Nordtyskland, Holland, Polen, Baltikum og de Britiske øer.
• Fjernt-hjemmehørende. Arten hører til i resten af Europa.
• Fremmed. Arten kommer fra et andet kontinent.

Kategorien står på hvert frø. På produktbillederne bruger vi to mærkater: mørkegrøn for hjemmehørende og lysegrøn for nær-hjemmehørende.

Arkæofytter

Nogle arter blev bragt hertil for så længe siden, at de har hørt til den danske markflora i århundreder. Dem kalder botanikerne arkæofytter. Der er ikke enighed om, hvor grænsen ligger: danske kilder bruger 1500, 1650 eller 1700 som skæringsår.

Klinte kom til landet med kornavlen fra det østlige Middelhavsområde. Kornblomst er fundet som pollen i Danmark fra slutningen af sidste istid, men står i dag opført som ikke-hjemmehørende, fordi den mest vokser som ukrudt i marker. Begge arter blev sjældne, da frørensningen blev bedre.

Vi skriver arkæofyt på et frø, når vi har en navngiven kilde på det. De fire kategorier handler om, hvor arten hører til geografisk. Arkæofyt-oplysningen handler om, hvornår den kom hertil.

Sorter og hybrider

En havesort af en hjemmehørende plante får ikke mærkatet hos os. En dobbeltblomstret kornvalmue er forædlet, og de fyldte blomster gør det sværere for bier at nå nektaren. Den gør derfor ikke det samme for insekterne som vildformen. På sådanne frø skriver vi, hvilken vildart sorten stammer fra, og at det er en forædlet sort.

Hvis kilderne er uenige

Vi bruger studiets klassifikation, men vi følger den ikke blindt. På nogle arter siger studiets grunddata hjemmehørende, mens både Den danske Rødliste og Atlas Flora Danica siger det modsatte. Det gælder blandt andet blodkløver og gul sennep, som er gamle dyrkede afgrøder. I de tilfælde giver vi ikke mærkatet, og vi noterer i vores data, hvorfor vi har valgt sådan.

Finder du noget, du mener er forkert, så skriv til os. Vi har rettet før på baggrund af input fra kunder, og vi gør det gerne igen.

Kilder

• Colding-Jørgensen, Ejrnæs, Svenning og Bruun (2025): A graduated nativeness definition for overcoming dilemmas and difficulties of vascular plant species, Oikos. Datasættet med hele den danske flora er offentligt tilgængeligt: doi.org/10.5061/dryad.n02v6wx9q
• Strandberg, Bruus og Axelsen (2021): Planter, der understøtter biodiversitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, rapport nr. 193.
• Den danske Rødliste, Aarhus Universitet, og Atlas Flora Danica, Dansk Botanisk Forening.
• Den Store Danske på lex.dk, brugt til enkelte arters historie i Danmark.