Akeleje 'Biedermeier' – Aquilegia caerulea

Kompakte akelejer i pastel, blå, rosa, lilla og hvid, med korte sporer og opadvendte blomster, samlet i tætte klynger over et lavt, blågrønt bladtæppe.

Akeleje 'Biedermeier' (Aquilegia caerulea 'Biedermeier') er en lav, forædlet udgave af klippeakelejen, der i sin vilde form vokser i Klippebjergene i det vestlige Nordamerika. Stammen er udvalgt for lav vækst og en bred farveskala i pastel. Hvor den vilde akeleje nikker på høje, slanke stængler, holder Biedermeier sine blomster opad og udad i tætte klynger tæt over bladrosetten. Det gør den kompakt og god i krukke, i forkanten af bede og i den lille have.

Navnet bærer en hel epoke med sig. Biedermeier var en periode i det tysktalende Europa mellem Wienerkongressen i 1815 og revolutionsåret 1848, kendt for en borgerlig kultur med vægt på det hjemlige.

Planten danner en lav roset af trefingrede, blågrønne blade, hvor hvert blad er delt i rundede småblade. Fra rosetten skyder korte, forgrenede stængler op i 30–45 cm og bærer blomsterne i tætte stande. Hver blomst har fem farvede bægerblade og fem kronblade med korte, let krummede sporer. Netop de korte sporer adskiller Biedermeier fra de langsporede akelejer: nektaren sidder mindre dybt og er lettere at nå. Farverne spænder fra klar blå og lavendel over rosa til rent hvid, ofte tofarvede. Planten trives i sol til halvskygge i veldrænet, humusrig jord og passer lige så godt i krukke som i bed.

Frø, blade og stængler indeholder svagt giftige stoffer med en bitter smag. Alle dele er let giftige ved indtagelse, så hold øje med små børn og kæledyr.

Sæson og livsform: Flerårig staude, hårdfør i Danmark, men kortlivet. Den lever typisk to til fire år. Til gengæld sår den sig selv, hvis du lader et par frøstande modne. Blomstrer fra maj til juli, i forsommeren mellem forårsløgene og højsommerens stauder. Selvsåede planter kan skifte farve fra år til år, fordi akelejer krydser villigt. Vil du holde farverne rene, så friske frø og fjern afvigere, før de sætter frø. Ikke hjemmehørende, men hårdfør og en god forsommerkilde for bierne.

Biværdi og biodiversitet: Akelejens nektar sidder i bunden af de fem sporer. Hos de langsporede akelejer kan kun langtungede humlebier nå den, men Biedermeiers korte sporer gør nektaren tilgængelig for flere bier og humlebier. Blomsterne besøges af humlebier, der kravler ind under kronbladene, og af honningbier, der samler pollen fra de frit hængende støvdragere. Den er en nyttig forsommerkilde i krukken og forkanten af bedet.

Brug i haven: Den lave vækst gør Biedermeier til en krukke- og forkantsplante. I krukke står den godt alene eller sammen med stedmoderblomst og forglemmigej i det tidlige forår. I bedet passer den foran højere forsommerstauder som storkenæb og fingerbøl, hvor den holder pastelfarverne nede i forgrunden. I et halvskygget bed danner den en lav kant sammen med bregner og alpin forglemmigej. Plant flere tæt sammen for en samlet virkning.

Bukettip: Akelejer er sarte, men smukke i en lav, uformel buket. Klip stænglerne, når de første blomster er helt åbne og de øverste knopper stadig er lukkede, og stil dem straks i køligt vand. De holder tre til fem dage. De korte stængler passer til små buketter i glas eller til at blande med andre forsommerblomster.

Såning efterår (anbefalet): Så udendørs i september–oktober direkte i krukke eller på voksestedet. Frøene skal bruge en kuldeperiode for at bryde frøhvilen, og vinteren klarer det arbejde. Drys frøene oven på fugtig jord og tryk let til. De er lysspirere og må ikke dækkes. Spirer i det tidlige forår.

Såning forår: Kan sås fra marts til maj, men frøene spirer mest jævnt efter tre til fire ugers koldstratificering: læg dem i en pose med let fugtigt sand i køleskabet, inden du sår. Drys på overfladen af fugtig såjord, tryk let og hold 15–18 °C. Spiringen er langsom og ujævn, fra to til seks uger.

Forspiring indendørs: Forsås i bakker fra februar til marts efter koldstratificering. Hold lyst og fugtigt, prik ud i småpotter og plant ud efter sidste frost med 25–30 cm afstand.

Tip: Biedermeier blomstrer som regel først i sit andet år. Det første år danner planten sin bladroset. Efterårssåning er den nemmeste vej: den følger plantens egen rytme, hvor frøene falder om efteråret og spirer om foråret. Lad et par frøstande modne, hvis du vil have selvsåede planter året efter.