Brøndsel – Bidens aurea

Oprindelse

Brøndsel – Bidens aurea stammer fra de fugtige egne i det sydlige Arizona og strækker sig gennem det meste af Mexico til Guatemala. Arten trives naturligt i moser, langs bække og andre vådområder og er siden blevet indslæbt som prydplante til både Europa og Sydamerika, hvor den flere steder er naturaliseret og i Spanien klassificeres som potentiel invasiv.

Historie

Frø nåede europæiske botaniske haver i begyndelsen af 1800-tallet, og plantens høje, gyldne blomster gjorde den hurtigt populær i samlerkredse. De krogede frø spredes let med dyr og mennesker, hvilket forklarer dens hurtige forvildning uden for haver. I dag ses den i blandt andet Frankrig, Italien og dele af Chile, ofte omkring vandløb og andre permanente fugt­kilder.

Udseende

Brøndsel er en kraftig ét- til toårig urt, som under optimale forhold kan nå op mod 2,5 m. Hul-, ofte let rødlige stængler bærer fint fjersnitdelte blade, der giver planten et luftigt og næsten bregnelignende udtryk. Fra midsommer rejser talrige citrongule til cremehvide kurve sig på slanke stilke; de spreder en diskret vanilje­duft, som bidrager til at tiltrække bestøvere.

Sæsonmæssige egenskaber

Blomstringen begynder typisk i juli-august og varer ofte til oktober, forudsat vedvarende fugtighed. I milde, frostfrie egne kan planten opføre sig som kortlivet staude, men under danske forhold dyrkes den normalt som sensommerblomst.

Gavn for bestøvere

De åbne kurvblomster leverer både nektar og pollen gennem hele sensommeren. Feltstudier viser hyppige besøg af honningbien Apis mellifera, mens den buff-halede humlebi Bombus terrestris også udnytter de rige nektar­ressourcer. Desuden fungerer planten som foderplante for larver af den farvestrålende nældens takvinge-slægtning, den malede dame (Vanessa cardui). Den lange blomstringsperiode gør arten til et værdifuldt “sidste stop” for insekter, når andre nektarkilder ebber ud.

Særlige egenskaber

I det nordlige Mexico og dele af Spanien udnyttes de unge blade og blomster til en mild, aromatisk te, lokalt kendt som “canary tea”. Frøene er rige på olie og protein og ædes gerne af småfugle som spurve og finker, hvilket yderligere udbreder planten.