Enkeblomst. Dobbelt dværg- mix - scabiosa atropurpurea
Enkeblomst. Dobbelt dværg- mix - scabiosa atropurpurea
En helt særlig udgave af den mere kendte Enkeblomst, er denne DVÆRG-udgave, med dobbelte blomster.
Den mere almindelige udgave bliver 70-90 cm høj. Denne dværg bliver kun halvt så høj, nemlig 35-45 cm. Samtidig med at den højdemæssigt er begrænset, leverer den dobbelte blomster.
Blomsterne sidder i to lag og giver et overdådigt måltid til havens insekter. Den har flotte udstående støvdragere og nede i blomsten gemmer sig en masse nektar, som bier og sommerfugle kan mæske sig i.
Enkeblomsten kommer i mange farver. Dette er netop et mix af farverne. Du kan således ikke bestille den i hvid, eller rosa hos mig.
Til gengæld kan du glæde dig til at se, hvilke farver de bliver. Den er et-årig og nem at få til at spire. Høst selv frø fra den og du kan have den i mange år.
Den trives i alm. havejord og vil gerne stå i sol, halvskygge Jeg har den i meget begrænset mængde.
Frøene skal ikke dækkes med jord ved såning, men blot trykkes ned i kontakt med jorden. Du kan forspire den i drivhus fra februar til april. Eller så den direkte ude i maj.
BEMÆRK: En portion indeholder 20 frø!