Pomeranshøgeurt – Hieracium aurantiacum

Oprindelse og udbredelse

Pomeranshøgeurt – Hieracium aurantiacum – har hjemme på solrige bjergenge i Central- og Sydeuropa og trives også glimrende under danske forhold, hvor den hurtigt etablerer sig i både haver og naturprægede områder.

Historie og navne

Allerede i antikken mente Plinius, at høge drak plantesaften for at skærpe synet – heraf slægtsnavnet Hieracium (græsk hierax = høg). På engelsk kaldes arten “orange hawkweed” eller det farverige “fox-and-cubs”, mens den på dansk nogle gange beskrives som »lille sol« på grund af sine strålende blomster. I europæisk folkemedicin har planten været anvendt mod hoste, vandladningsbesvær og hudproblemer; te på blade og blomster menes at virke mildt anti-inflammatorisk og vanddrivende.

Udseende

Planten danner en tæt roset af aflange, hårede blade, der udskiller mælkehvid saft ved brud. Fra rosetten skyder 30-60 cm høje, mørkt behårede stængler, som i toppen bærer 2-25 kurvblomster. Kronbladene er brændt orange til rød-orange og reflekterer ultraviolet lys – en “neonreklame” for bestøvere, selv om farven ligger uden for honningbiens synlige spektrum. Knopper og friske stængler har ofte mørkerøde skæl, som giver planten sit ildfulde udtryk.

Sæsonmæssige egenskaber

Blomstringen begynder typisk i juni og fortsætter ind i august-september, især hvor planten står i fuld sol og veldrænet, næringsfattig jord. Efter blomstring dannes hvide “fjer-parykker”, der let spreder frøene med vinden, og planten kan også brede sig via underjordiske udløbere. På magre græsrabatter og stenbede skaber den levende orange tæpper hen over højsommeren.

Økologisk værdi

Kurvblomsterne leverer både nektar og pollen til en bred vifte af insekter. I danske haver og naturarealer ses især humlebier som jordhumle (Bombus pascuorum) og stenhumle (B. lapidarius), honningbien (Apis mellifera), samt sommerfugle som kålsommerfugl (Pieris brassicae), nældens takvinge (Aglais urticae) og forskellige blåfugle. Plantens lange blomstringsperiode gør den til et vigtigt “mellemmåltid”, når andre nektarkilder er knappe.

Særlige egenskaber

Ud over sin prydværdi er pomeranshøgeurt robust over for både tørke og lavt næringsindhold og kan dermed bidrage til at stabilisere let erosionstruet jord. Den spreder sig villigt, hvilket giver fyldige beplantninger med minimal pleje. I biodiversitetsvenlige zoner fungerer den som en værdifuld og langtidsholdbar nektarkilde. Til urtebrug anvendes den fortsat i enkelte traditioner, men moderne forskning har endnu ikke bekræftet de historisk tillagte lægemæssige egenskaber.

Såmåneder

Marts ‒ April ‒ Maj ‒ Juni ‒ August ‒ September

Kort fortalt: Pomeranshøgeurt er en solhungrende højlandsstaude med glødende orange blomster, der beriger haven med farve og gavner et bredt spektrum af bier og sommerfugle – en nem og livlig plante, der hurtigt fylder bedet med sommersol.