Silkeplante 'Silky Gold' – Asclepias curassavica

Vigtigt: Alle dele af silkeplanten indeholder mælkesaft med hjerteaktive glykosider. Saften irriterer hud og øjne. Brug handsker ved kontakt, og vask hænder grundigt efter havearbejde. Se den detaljerede advarsel længere nede.

Gyldne blomsterskærme over blanke, mørkegrønne blade fra juli til frost.

Silkeplante (Asclepias curassavica) stammer fra Mellemamerikas og Sydamerikas tropiske lavlande fra Mexico over Caribien til Brasilien. Artsnavnet curassavica binder den til Curaçao, hvor den tidligt blev indsamlet af europæiske botanikere. Vildformen blomstrer i rødorange, men 'Silky Gold' er en gul variant med klare, gule blomster i tætte, halvkugleformede skærme. I Danmark kan den ikke overvintre udendørs og dyrkes som etårig sommerblomst.

Silkeplantens bestøvning er speciel. Pollenet sidder ikke løst, men er samlet i små, voksagtige pakker, pollinier, der hænger parvis sammen med en lille klemme. Når et insekt sætter benet i en af blomstens smalle spalter, sætter klemmen sig fast, og insektet flyver videre med pollenpakkerne, som kan afleveres i den næste blomst. Det lykkes ikke altid, og små insekter kan sidde fast.

Planten vokser 60–100 cm høj med en opret, let forgrenet stængel og modsatte, lancetformede blade i en blank, mørkegrøn tone med en tydelig, lys midterribbe. Bryd en bladstilk, og en tyk, hvid mælkesaft siver ud. Det er denne saft, der har givet silkeplanteslægten dens engelske navn "milkweed". Mælkesaften indeholder cardenolider, hjerteaktive glykosider, der gør planten giftig og dårligt smagende for de fleste planteædere. Blomsterne sidder i tætte, halvkugleformede skærme med ti til tyve enkeltblomster, der åbner sig løbende over flere uger. Hos 'Silky Gold' er blomsterne en klar, varm guldgul med lysere krone og mørkere nektarhorn i midten. Skærmene danner sig i bladhjørnerne langs den øverste del af stænglen, og planten sætter nye skærme løbende, så blomstringen strækker sig over flere måneder. Efter bestøvning dannes lange, spidse frøbælge, der til sidst springer op og slipper mange flade frø løs. Hvert frø bærer en tot af lange, silkeblanke hår, der fanger vinden og sender frøet svævende afsted. Det er disse silketotter, der har givet planten sit danske navn.

Sæson og livsform: Tropisk staude, der i Danmark dyrkes som etårig sommerblomst og dør ved den første nattefrost. Blomstrer fra juli til oktober ved tidlig forspiring. Planten sætter løbende nye blomsterskærme fra bladhjørnerne og blomstrer uafbrudt, til frosten tager den. Frøbælgene modner sent og kan i milde efterår nå at springe op og slippe de silkehårede frø fri. Planten kan også overvintre indendørs som krukkekultur, se nedenfor.

Biværdi og biodiversitet: Honningbier og humlebier besøger blomsterne, og man kan ofte se de små gule pollenpakker på biernes ben. Sommerfugle besøger også blomsterne efter nektar. Blomstringen fortsætter til frost og giver føde sent i sæsonen, ligesom sydamerikansk salvie i sortimentet.

Brug i haven: 'Silky Gold' giver et eksotisk præg i det sene sommerbed med blanke, mørkegrønne blade og gyldne blomsterskærme. Plant den i midterpartiet af et varmt sensommerbed, hvor den gule farve passer til kæmpeverbenas violette hoveder. Foran kan skønhedsøje 'Roulette' holde de varme bronzetoner i en lavere etage, mens pragtrøllike 'Cloth of Gold' giver den rene guldgule pendant i en lidt anden tekstur. I et krydderurte- og bestøverbed kan den stå bag oregano og sydamerikansk salvie. I en stor krukke på den solrige terrasse giver den farve hele sensommeren, og krukken kan flyttes indendørs om efteråret, hvis du vil beholde planten over vinteren.

Giftighed: Alle dele af silkeplanten indeholder cardenolider, hjerteaktive glykosider, i den hvide mælkesaft, der siver ud ved enhver beskadigelse af blade, stængler eller blomster. Indtagelse kan give kvalme, opkastning, hjerterytmeforstyrrelser og i alvorlige tilfælde hjertestop. Mælkesaften irriterer hud og slimhinder ved direkte kontakt og kan give alvorlige øjenskader ved stænk. Brug altid handsker, når du arbejder med planten, især ved klipning og omplantning, og vask hænder og redskaber grundigt bagefter. Hold børn og dyr på sikker afstand.

Lægeplante: Slægten Asclepias er opkaldt efter Asklepios, den græske gud for lægekunst. Silkeplanter er brugt i folkemedicin i Amerika, men planten er giftig. De hjerteaktive cardenolider er kemisk beslægtede med stofferne i fingerbøl.

Bemærk: Biblomst.dk sælger planten som prydplante. Forsøg aldrig at anvende den medicinsk. Kontakt fagperson for al rådgivning.

Overvintring (valgfrit): Silkeplanten kan overvintre indendørs, hvis du vil beholde den fra år til år. Flyt krukken ind, inden nætterne når 5 °C, typisk i slutningen af september. Klip planten ned til 15–20 cm, og sæt den på et lyst, køligt sted ved 10–15 °C. En lys trappe, et uopvarmet drivhus eller et køligt vindue egner sig godt. Vand sparsomt, så jorden næsten tørrer ud mellem vandinger. Planten kan miste en del blade i hvileperioden. I marts–april, når dagene bliver længere, sættes den varmere og lysere, og vandingen øges. Nye skud bryder fra stænglen, og planten bygger sig hurtigt op igen. Afhærd i halvskygge i et par uger, inden den sættes ud i fuld sol efter sidste frost. En overvintret plante blomstrer tidligere end en nyforspiret.

Tørretip: Frøbælgene kan bruges i tørrede arrangementer. Klip de modne, men endnu lukkede bælge sent på efteråret, lige inden de springer op. Hæng dem på et tørt sted, og de åbner sig langsomt indendørs og slipper de silkehårede frø fri over nogle dage. De tomme, bådformede bælge kan bruges i kranse og dekorationer. Vil du bevare silketotterne intakt, kan du spraye dem forsigtigt med hårlak, inden de flyver af sted.

Forspiring indendørs (anbefalet): Sås i potter eller bakker fra marts til april ved 20–25 °C. Et døgns iblødsætning i lunkent vand inden såning fremskynder spiringen, da frøskallen er hård. Læg 1–2 frø i hver potte, og dæk dem med 2–3 mm fugtig, veldrænet såjord. Spirer på 10–21 dage. Klip den svageste plante af ved jordoverfladen, når planterne har to sæt ægte blade. Plant ud efter sidste frost med 30–40 cm afstand. Brug handsker, hvis du knækker stængler eller blade under omplantning, for også unge planter har mælkesaft. Forspiring er nødvendig i det danske klima, så planten når at blomstre inden efteråret.

Direkte såning: Kan sås direkte udendørs fra midt i maj, når jordtemperaturen er over 18 °C. Læg frøene i blød i et døgn, og så dem 2–3 mm dybt med 30–40 cm afstand. Spirer på 14–21 dage. Planter fra direkte såning bliver mindre og blomstrer senere.

Tip: Forspir i marts, plant ud i maj, og giv planten det varmeste og mest solrige sted, du har, gerne ved en sydvendt mur. I en stor krukke (mindst 15 liter) kan du flytte planten efter solen, tage den ind under halvtag ved tidlig frost og beholde den til næste sæson.