April er havens første rigtige måned. Frosten er (næsten) ovre, dagslyset er vendt tilbage, og det meste af det der skal sås direkte, kan nu komme i jorden.
Hvad kan sås direkte i april?
April er den vigtigste direkte-såning måned. Mange blomsterfrø kan nu sås på friland — herunder:
- Centaurea cyanus (kornblomst) — fra april til september, tåler let frost
- Papaver rhoeas (alm. valmo) — tidligst muligt i april, direkte og uden at dække
- Phacelia tanacetifolia (honningurt) — fra april til august
- Borago officinalis (hjulkrone) — fra april, selvsår sig villigt
- Gilia capitata (Globe Gilia) — direkte såning i april i fuld sol og veldrænet jord. De sky, lyseblå til violette blomsterhoveder tiltrækker bier og svirrefluer og blomstrer fra juni til august
- Nigella damascena (jomfru i det grønne) — fra april, tåler let frost
- Calendula officinalis (morgenfrue) — fra april til juli
Udplantning af forspirede planter
Er temperaturen stabilt over 10 grader, og er nattefrostrisikoen lav, kan de første forspirede planter begynde at komme ud. Husk afhærdning — stil dem udenfor i læ et par timer om dagen i en uge, inden de plantes permanent. Stokroser, løvemund og purpursolhat er typisk klar til udplantning sidst i april til starten af maj.
Ukrudt venter ikke
April er ukrudtets startmåned. Jo tidligere du fjerner det, inden det sætter frø, jo lettere er resten af sæsonen. En halv time om ugen holder det meste under kontrol. Kvikgræs og tidsler kræver, at hele roden kommer med — ellers er de tilbage inden ugen er omme.
Tålmodighed med spiringen
Mange frø tager 2–4 uger om at spire i april, og kolde perioder forsinker yderligere. Vand forsigtigt og undgå at rive i overfladen, der kan skjule frø der er ved at spire. Marker gerne sårækker med en pind, så du ved hvad der er sået og hvad der er ukrudt.
Lone & Nikolaj
biblomst.dk

Kommentar