Din have kan være mere end et pænt sted at sidde. Den kan give plads til de insekter, fugle og planter, som ellers er trængt i det moderne landskab. Denne guide handler om, hvordan du med enkle greb gør din have til et sted, hvor biodiversiteten trives.
Jorden er fundamentet
En levende jord fuld af svampe, bakterier, regnorme og smådyr er forudsætningen for sunde planter, der kan klare sig uden kemisk hjælp.
Kompostering er det mest effektive, du kan gøre for din jord. Køkkenaffald som grøntsagsrester, kaffegrums og æggeskaller blandet med haveaffald som blade, kviste og vissent græs bliver over nogle måneder til mørk, næringsrig kompost. Undgå kød, brød og kogt mad — det tiltrækker skadedyr. Vend bunken en gang imellem for at tilføre ilt, og lad naturen klare resten.
Brændenældegødning er en klassiker, der ikke koster en krone. Fyld en spand med friske brændenælder (Urtica dioica), dæk dem med vand og lad det stå i to til tre uger. Det lugter ad helvede til, men resultatet er en kraftig, kvælstofrig gødning. Fortyndet 1:10 kan du vande direkte med den.
Har du begrænset plads, er ormekompost et godt alternativ. En ormekasse kan stå i bryggers eller udhus og omdanner køkkenaffald til koncentreret kompost på løbende basis.
Plant med biodiversiteten i tankerne
Det vigtigste princip er mangfoldighed. Jo flere forskellige planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter, desto flere insekter kan din have brødføde hen over sæsonen. En have med tre arter er en ørken for en vild bi. En have med tredive arter er et fødekammer fra april til oktober.
Hjemmehørende arter er guld værd. Planter som Succisa pratensis (blåhat), Achillea millefolium (alm. røllike), Leucanthemum vulgare (hvid okseøje), Lychnis viscaria (tjærenellike) og Centaurea scabiosa (stor knopurt) har udviklet sig sammen med de danske insekter i tusindvis af år. En humlebi finder nektaren i en blåhat uden at tøve — det samspil er urgammelt.
Tænk i lag og struktur. En flad græsplæne tilbyder meget lidt. Men en have med lave bunddækkeplanter, mellemhøje stauder, høje urter og eventuelt buske skaber et helt lille økosystem med skjulesteder, fødekilder og overvintringsmuligheder i forskellige niveauer.
Tænk også på at forlænge sæsonen. Tidlige blomster som Tussilago farfara (følfod) og Myosotis arvensis (mark-forglemmigej) giver de første bier føde i det tidlige forår. Sene blomster som Origanum vulgare (alm. merian) og Aster amellus (bakke-asters) holder nektarbaren åben langt ind i efteråret.
Og så: lad rodet stå. En bunke kviste i et hjørne er et hotel for pindsvin og løbebiller. Visne stængler, der får lov at stå vinteren over, er overvintringssteder for vilde bier. Det, der ligner sjusk, er ofte det mest værdifulde for naturen.
Hold skadedyr i skak uden kemi
I en have med høj biodiversitet løser mange problemer sig selv. Mariehøns æder bladlus. Løbebiller tager sig af snegleæg. Fugle holder larvebestanden nede. Det handler om at tiltrække de naturlige fjender fremfor at bekæmpe symptomerne.
Gør det bevidst: et insekthotel, en stenbunke eller en uklippet plet med vilde urter giver levesteder for rovinsekter, der holder balancen. En skål med vand og sten giver bier og svirrefluer mulighed for at drikke.
Det bedste råd er dog det simpleste: sunde planter i den rigtige jord på det rigtige sted er langt mere modstandsdygtige end stressede planter i forkerte forhold. Vælg arter, der passer til din jords type og din haves lysforhold, og du undgår mange problemer fra starten.
Vand med omtanke
Opsamling af regnvand er oplagt. En tønde under et nedløbsrør giver gratis vand, der desuden er bedre for planterne end kalkholdig postevand.
Når du vander, så vand sjældnere, men grundigere. Hyppig overfladisk vanding giver overfladiske rødder. Grundig vanding et par gange om ugen træner planterne til at sende rødderne dybt ned, hvor de finder fugt selv i tørre perioder.
Dæk jorden med flis, kompost eller halm omkring planterne. Det reducerer fordampning, holder jorden fugtig og hæmmer ukrudt — ligesom skovbundens naturlige dække gør det.
Mange af de hjemmehørende danske arter klarer sig i øvrigt fint uden ekstra vand. Thymus serpyllum (bakke-timian), Dianthus deltoides (bakkenellike) og Reseda lutea (gul reseda) er alle tilpasset de sandede, drænede jorder, vi har mange steder i Danmark.
Pleje gennem årstiderne
Forår: Gør bedene klar, men vent med at rydde op til temperaturen stabilt er over 10 grader — ellers forstyrrer du overvintrende insekter. Så de første frø, når jorden er klar.
Sommer: Hold øje med tørke og vand ved behov. Fjern afblomstrede hoveder, hvis du vil forlænge blomstringen — men lad gerne nogle stå, så frøene kan modne til fuglene.
Efterår: Lad visne stængler og frøstande stå. Læg nedfaldne blade som et beskyttende lag over bedene. Plant forårsløg.
Vinter: Planlæg næste sæson. Bestil frø i god tid. Byg insekthoteller og fuglekasser, mens haven hviler.
Tænk større end din egen have
Biodiversitet handler også om sammenhæng. Hvis din have hænger sammen med naboens og med et grønt område længere nede ad vejen, kan insekter og smådyr bevæge sig frit og finde føde året rundt. Tal med dine naboer om at lade hækken blomstre, om at droppe sprøjtemidlerne, om at lade en stribe græs stå uklippet. Små ændringer i mange haver gør en stor forskel tilsammen.
Du behøver ikke en stor plan. Begynd med én ting — en plet med vilde blomster, en bunke kviste i hjørnet, en regnvandstønde. Observer hvad der sker, og læg mærke til hvem der kommer forbi.
