Såvejledning – skov-galtetand (Stachys sylvatica)

Frøene har en frøhvile, der kun brydes af kulde, og derfor afgør såtidspunktet næsten hele resultatet. Her er, hvordan du sår, og hvor i haven planten hører hjemme.

Hurtig oversigt

Type	Staude med jordstængler og krybende udløbere; overjordiske dele visner om vinteren
Højde	40–120 cm, typisk omkring en meter
Blomstring	juli–august, kan strække sig juni–oktober
Såtidspunkt	Sensommer eller efterår udendørs. Forårssåning kun efter 6 ugers kuldebehandling
Spiretid	Ikke fastlagt i dage. Efter 6 ugers fugtig kulde ved ca. 5 grader spirer op mod 70 procent, forudsat 9 graders forskel på dag og nat. I haven spirer den i marts–april
Sådybde	Let dækning, ca. 3–5 mm. Ikke lysspirer
Lysforhold	Halvskygge til let skygge
Jord	Næringsrig, muldet og frugtbar; fugtig til jævnt fugtig
Planteafstand	40–50 cm
Egnet til krukker	Nej
Sværhedsgrad	5 af 7 – kræver 6 ugers kuldebehandling og et bestemt voksested, men er robust bagefter
Bivenlig	Ja – langtungede humlebier er de primære bestøvere

Om planten

Skov-galtetand hører til læbeblomstfamilien (Lamiaceae) og bærer familiens kendetegn tydeligt: firkantet stængel, blade sat to og to over for hinanden, og blomster med over- og underlæbe. Bladene er hjerteformede med savtakket rand og mærkbar behåring. Planten bliver 40–120 cm høj og står oprejst uden støtte; på god bund ender den omkring meteren.

Blomsterne er det, man husker: 13–18 mm lange, purpurrøde til mørkt rødviolette, med et hvidt mønster på underlæben, der virker som landingsbane for humlebierne. De sidder i kranse op ad stænglens øverste del, så blomsterstanden ser ud som etager frem for én samlet top. Blomstringen begynder i juli og topper i august, men kan i en mild sæson nå fra juni ind i oktober.

I naturen står arten langs skovbryn, i hegn og på vejskrænter, hvor jorden er muldet og fugtig, og hvor lyset er dæmpet. Botanikerne giver den lystal 6 på Ellenbergs skala — let til moderat skygge — og kvælstoftal 8, som er højt: den vil have fed bund og står ofte side om side med stor nælde. Den er en hjemmehørende dansk vildplante, almindelig herhjemme, især øst for hovedopholdslinjen, og vurderet LC — ikke truet. Den er ikke registreret som giftig; den har tværtimod været brugt som sårlægende urt. Til gengæld afgiver den en stærk og ram lugt, når bladene knuses — et kendetegn ved arten, men værd at tage med, når du vælger sted.

Hvornår sår du?

Valget handler om, hvorvidt du vil lade vinteren bryde frøhvilen eller gøre det selv i køleskabet.

Sensommer- og efterårssåning udendørs er den anbefalede vej. Sår du i august, september eller oktober direkte på voksestedet, ligger frøene koldt og fugtigt vinteren igennem, og frøhvilen brydes af sig selv. Spiringen kommer i marts–april.

Forårssåning kan lade sig gøre, men kun hvis du selv har givet frøene kulden først. I forsøg gav 6 uger i fugtig, mørk kulde ved ca. 5 grader den bedste spiring, omkring 70 procent. Uden kuldebehandling spirer de meget dårligt eller slet ikke. Har du frøene i februar, når du det akkurat.

Forspiring indendørs ændrer ikke på kravet — kulden skal stadig gives først. Og en ting til: frøene spirer kun villigt, når temperaturen svinger mærkbart mellem dag og nat. I forsøg skulle forskellen op omkring 9 grader, før spiringen nåede halvdelen af sit maksimum. Et opvarmet rum er derfor forkert.

Anbefalingen til danske forhold er klar: så udendørs i sensommeren eller efteråret. Udeklimaet leverer både kulden og døgnsvingningen af sig selv.

Marker såstedet med en pind, når du sår om efteråret. Arten spirer sent, og det er ærgerligt at hakke bedet igennem i marts, netop hvor frøene lå.

Sådan sår du – trin for trin

Direkte såning udendørs

Trin 1 – vælg tidspunkt. Sensommer eller efterår, fra august til hen i oktober. Så er der vinter nok tilbage til at bryde frøhvilen.

Trin 2 – vælg sted. Halvskygge til let skygge: et skovbryn, en nordvendt hegnsfod, en skrænt under træer. Jorden skal være muldet, næringsrig og fugtig; tør fuld sol er forkert. Læg samtidig afstand til terrassen — planten lugter ramt ved berøring.

Trin 3 – forbered såbedet. Fjern græs og rodukrudt, løsn de øverste centimeter, og riv fladen jævn. Er jorden mager, så bland velomsat kompost eller løvmuld i.

Trin 4 – så frøene. Frøene er relativt store for læbeblomstfamilien — omkring 900 frø pr. gram — og kan sås enkeltvis med god afstand.

Trin 5 – dæk let. Ca. 3–5 mm jord henover, og tryk fladen let til. Skov-galtetand er ikke lysspirer: spiringen er uafhængig af lysforholdene, og forsøgene med den bedste spiring er kørt i mørke.

Trin 6 – vand. Vand roligt med bruser, så frøene ikke skylles op. I fugtigt efterårsvejr er én vanding ofte nok.

Trin 7 – kuldebehandlingen. Det er trinnet, der afgør det hele. Sår du udendørs i sensommeren eller efteråret, sker det af sig selv over vinteren. Sår du om foråret, skal kulden gives i forvejen: bland frøene med let fugtig sand, læg blandingen i en uigennemsigtig, lukket pose, og stil den i køleskabet ved ca. 5 grader i 6 uger. Mørket er en del af opskriften. Springer du trinnet over, spirer frøene i praksis ikke.

Trin 8 – hold fugtigt og udtynd. Hold det øverste jordlag jævnt fugtigt, mens spiringen står på i marts–april. Ved to til fire blade ud over kimbladene tyndes ud til 40–50 cm. Vær ikke tilbageholdende — arten fylder mere, end man tror.

Forspiring indendørs

Trin 1. Giv frøene kuldebehandling først: fugtigt og mørkt, ca. 5 grader, 6 uger. Uden dette trin er der ingen grund til at gå videre.

Trin 2. Fyld potter med almindelig såjord, og fugt overfladen.

Trin 3. Læg frøene enkeltvis og dæk med 3–5 mm jord.

Trin 4. Sæt potterne lyst og køligt — et koldt vindue eller et uopvarmet drivhus. Frøene skal ikke ind i varmen; de er indrettet til et sted med omkring 9 graders forskel på dag og nat.

Trin 5. Hold jorden jævnt fugtig. Tørrer den ud i spiringsfasen, mister du planterne.

Trin 6. Prik ud ved to sæt rigtige blade, og afhærd i skygge en uges tid før udplantning.

Pleje efter spiring

Vanding. Arten har lav til moderat tørketolerance. Vand det første år i tørre perioder, især under træer. Etableret klarer den sig selv på et fugtigt voksested.

Gødning. Sjældent nødvendigt. Et lag løvkompost i det tidlige forår er rigeligt. Undgå kraftig kvælstofgødning; det giver bløde stængler, der lægger sig.

Støtte. Normalt ikke nødvendigt. Bøjer stænglerne sig, retter det sig, når naboplanterne bærer.

Beskæring. Klip visne blomsterstande af inden frøfald, hvis du ikke ønsker selvsåning — hovedparten af frøene spirer allerede det følgende forår. Resten kan skæres ned sent på efteråret.

Skadedyr. Snegle kan tage de helt unge planter i et fugtigt forår. Planten er desuden værtsplante for et par tægearter — en del af dens rolle i naturen, ikke noget der skal bekæmpes.

Dyrkning i krukker og på altan

Her er svaret nej. Skov-galtetand bliver op mod en meter høj og toptung i en potte, udløberne fylder krukken på én til to sæsoner, og den er fugtkrævende — svært at levere i et begrænset jordvolumen. Vil du have en bivenlig, hjemmehørende plante på altanen, er der bedre valg.

Det første år og fremtiden

År 1 går med at bygge planten op. Mange blomstrer allerede den første sommer, hvis de har fået lys og fugt nok. Er såningen sket sent, eller står planten meget skygget, venter blomstringen til år 2.

År 2 og frem viser arten sit væsen. Det skal siges lige ud: skov-galtetand breder sig kraftigt. Udløberne kryber både oven på jorden og inde i førnelaget, og i løs løvmuld er de målt til op mod to meters længde, så bestanden bliver bredere for hver sæson. Naturbasen bemærker, at arten i nyere tid har spredt sig til haver, hvor den optræder som ukrudt med stigende hyppighed. Vil du holde den i skak, så grav en kant ned eller stik udløberne af om foråret.

Selvsåning kommer oveni, og den kommer hurtigt: omkring 75 procent af frøene spirer allerede det første forår, mens kun ca. 2,5 procent stadig er levedygtige efter fem år. Frøene falder tæt ved moderplanten, men bægerets spidse tænder kan hægte sig i pels og bukseben. Vintersilhuetten er der ikke — det hele visner ned.

Typiske fejl og fejlfinding

"Jeg såede i marts, og der er ikke kommet én eneste plante op. Er frøene dårlige?"
Sandsynligvis ikke. Det er den klart hyppigste fejl: forårssåning uden kuldebehandling — eller med en for kort en. Forsøgene peger på 6 uger ved ca. 5 grader, mørkt og let fugtigt; tre uger er ikke nok. Så om efteråret, og lad vinteren gøre det. Står potterne varmt bagefter, tæller det også imod.

"Planterne står i mit solbed og ser slidte ud allerede i juli."
Den står forkert. Arten vil have halvskygge og fugtig, muldet jord; i tør fuld sol går den tidligt til hvile. Flyt den til skovbrynet eller nordsiden af huset.

"Den dukker op en meter fra, hvor jeg såede den."
Det er forventeligt. Udløberne er i løs løvmuld målt til op mod to meters længde. Stik dem af med spade om foråret, eller giv planten et sted, hvor spredningen er velkommen.

"Der lugter ubehageligt, når jeg går forbi bedet."
Det er planten. Den afgiver en stærk og ram lugt, når bladene strejfes, og det går ikke væk. Løsningen er placering: hold den væk fra terrassen og de stier, I bruger.

Godt at vide

Heimstatus og biodiversitet. Skov-galtetand er en hjemmehørende dansk vildplante, vurderet LC og ikke fredet. Du tilføjer altså en art, insekterne kender i forvejen.

Insektliv. Langtungede humlebier er de primære bestøvere, især agerhumle og havehumle; blomsterrør og hvidplettet underlæbe passer sammen med netop dem. Honningbi, pelsbier og svirrefluer besøger den også. Blomsterne er udpræget protandriske, altså modner støvknapperne før griflen, og udebliver besøgene, bestøver planten sig selv sent i blomstringen. Arten er desuden værtsplante for gylden urtetæge (Eysarcoris venustissimus), der lever på læbeblomster og i særdeleshed på skov-galtetand, og for håret skovgaltetandtæge (Dicyphus stachydis). Den britiske database over insekter og deres værtsplanter registrerer 37 plantespisende smådyr på arten.

Kyst og salt. Arten har ingen dokumenteret salttolerance. Den er registreret fra kystskrænter i læ, men hører ikke hjemme, hvor saltsprøjtet står ind. Skal den tæt på vandet, så vælg et sted bag hegn eller bevoksning.

Gode naboer i bedet. Vælg arter fra samme levested — skov-angelik og knoldet brunrod på muldet, fugtig bund i halvskygge. Udtrykket bliver skovbrynets: højt, løst og mørkt.

Navnets historie. Det engelske navn "Woundwort" peger på traditionel sårbehandling. Urtelægen John Gerard beskrev i sit Herball fra 1597, hvordan en galtetand standsede blødningen i et dybt sår. Botanisk litteratur henfører dog Gerards beskrivelse til den nært beslægtede Stachys palustris, som har de bedst dokumenterede sårlægende egenskaber. Det gamle synonym Stachys foetida henviser til lugten.

Kort tidslinje

Tidspunkt	Hvad sker der?
august–oktober	Du sår direkte på voksestedet, dækket med 3–5 mm jord
november–februar	Frøene ligger koldt og fugtigt. Frøhvilen brydes af vinteren
februar–marts	Alternativt: 6 uger i køleskab ved ca. 5 grader, mørkt og let fugtigt, før forårssåning
marts–april	Spiring. Hold jorden jævnt fugtig, og udtynd til 40–50 cm
juni	Planterne strækker sig. De første blomster i en god sæson
juli–august	Hovedblomstring. Langtungede humlebier i blomsterne
september–oktober	Frøsætning og efterblomstring i milde år
november	De overjordiske dele visner. Jordstængler overvintrer
år 2 og frem	Bestanden breder sig ad udløberne

Denne vejledning er skrevet af Lone & Nikolaj til danske forhold (hårdhedszone 7–8). Har du spørgsmål om dyrkning af skov-galtetand, er du altid velkommen til at kontakte os på biblomst@biblomst.dk eller via chatten på denne side.

Så- og pasningsvejledning til Skov-galtetand - Stachys sylvatica