Lægebaldrian - Valeriana officinalis

En høj, let staude med fine, lyserosa til hvide skærme over fjersnitdelt, friskt grønt løv. Giver afbalanceret struktur og et luftigt slør i havens fugtige partier.

Arten stammer fra Europa og Asien og har lang kulturhistorie som nytte- og lægeplante. Den har fulgt enge, moser og vandløb i århundreder og trives, hvor jorden er fugtig og næringsrig.

Blomsterne er små og duftende i tætte skærme. Planterne bliver typisk 100–150 cm med stærke, oprette stængler. Trives bedst i fuld sol til halvskygge på muldrig, veldrænet, gerne kalktålende jord med jævn fugt.

I Danmark er den flerårig; blomstrer normalt juni–august. Arten er hjemmehørende i Danmark og danner dekorative frøstande efter blomstring.

De åbne blomster leverer nektar og pollen og besøges flittigt af humlebier, honningbier og svirrefluer gennem sommeren. En stabil fødekilde i en periode med høj insektaktivitet.

Velegnet i staudebede, eng-look og regnbede, langs hegn og vandrender. God som lodret modspil til prydgræsser og robuste sommerblomster; let selvsåning kan udnyttes til naturlige bestande.

Kan sås i efteråret (september–oktober) i potter ude; lys-spirer – så på overfladen og lad potter få vinterkulde.
Kan sås i foråret/tidlig sommer (marts–maj) ved 18–20 °C; tryk frø let til fugtig jord uden at dække, plant ud efter sidste frost.