Natviol 'Violet' - Hesperis matronalis

Dyb violette blomsterklaser, der står tydeligt i det sidste lys – og en sød duft, der først for alvor vågner, når solen er gået ned.

'Violet' er natviol i én samlet farve. Hvor den almindelige natviol spreder sig over lilla, lavendel, rosa og hvidt, holder denne udgave sig til den mørke, mættede violette tone, som mange forbinder med gamle bondehaver. Det giver et roligere og mere samlet udtryk i bedet, og farven står flot op mod mørkegrønt løv, hvide skærmplanter og gule sommerblomster.

Navnet Hesperis kommer af det græske hespera – aften. Planten er opkaldt efter det tidspunkt, hvor den vågner: i dagslys dufter den svagt, men i skumringen frigiver blomsterne en sød duft med toner af viol og nellike. Duften er rettet mod natsværmere, der finder vej efter lugt frem for syn.

Blomsterne sidder i løse, langstrakte klaser på oprette, forgrenede stængler. Hver blomst har fire kronblade i et lille kors, som hos resten af korsblomstfamilien – levkøj og natlys er nære slægtninge. Løvet er lancetformet, mørkegrønt og let savtakket. Planten bliver 60–100 cm og trives i fuld sol til halvskygge på næringsrig, fugtig og veldrænet jord. Den klarer mere skygge end de fleste blomstrende stauder og passer godt til skovhavens lysåbne pletter.

Sæson og livsform: Toårig til kortlivet staude – danner roset første år og blomstrer andet år, i maj–juli. Natviol stammer fra Sydeuropa og Vestasien og har været dyrket i nordeuropæiske haver siden middelalderen. I Danmark er den forvildet mange steder og regnes som nær-hjemmehørende. Sværhedsgrad 2 af 7: frøene spirer villigt og kræver ingen forbehandling.

Om dagen besøges de åbne blomster af humlebier, honningbier og dagsommerfugle. Om aftenen overtager natsværmerne – aftensværmer, pilsværmer og andre langsnablede møl, der står stille foran blomsterne og drikker nektar i flugten. Natviol er en af de få haveplanter, der støtter nattens bestøvere, en ofte overset halvdel af insektlivet.

Plant den tæt på terrassen, bænken eller soveværelsesvinduet, så duften kan nydes i de lange juniaftener. Den violette farve spiller godt sammen med lægebaldrian, hvid stokrose og natlys, eller med storkenæb og fingerbøl i et naturpræget bed. Lader du frøstænglerne stå, sår den sig selv og vandrer stille rundt i haven fra år til år.

Såning forår: april–juni direkte på voksestedet eller i potter. Så overfladisk, dæk frøene let med 1–2 mm jord, og hold jorden fugtig. Spiring efter 14–21 dage. Plant ud med 30–40 cm afstand. Planten danner roset første år og blomstrer året efter.

Såning efterår: august–oktober. Efterårssåning giver planterne et forspring og blomstring allerede næste sommer. Når bestanden først er etableret, holder den sig selv ved lige gennem selvsåning.