Engkabbeleje – Caltha palustris

Blandt de allerførste, der lyser gult op langs vandkanten om foråret, mens resten af engen stadig sover.

Engkabbeleje (Caltha palustris) er en hjemmehørende dansk vildplante, der hører til ved vandløb, moser, kildevæld og fugtige enge over hele landet. Den er en af forårets tidligste blomster, og de store, smørgule skåle åbner sig, før det meste andet er kommet i gang. Sår du frøene ved havedammen eller i et fugtigt hjørne, henter du et stykke vild eng helt ind i haven.

Planten danner en tæt tue af blanke, mørkegrønne blade, der er hjerte- til nyreformede og sidder på lange stilke. Op af tuen skyder hule, let forgrenede stængler på 15–30 cm. For enden sidder de gule blomster, 3–5 cm brede, med en krans af mange støvdragere i midten. Egentlige honningblade mangler den, men nektaren dannes i små fordybninger ved frugtknuden, og derfor summer planten af insekter i de få uger, blomstringen varer.

Engkabbeleje er en vigtig tidlig nektarplante. Den blomstrer på et tidspunkt, hvor humlebidronninger og andre tidligt flyvende bier akut mangler føde, og hvor svirrefluerne lige er vågnet. Hver blomst kan rumme op mod hundrede pollenfyldte støvdragere, så som bivenlig forårsblomst giver den rigeligt tilbage til de bestøvere, der finder vej til den.

Engkabbeleje hører til, hvor det er vådt: i kanten af havedammen, i et regnbed eller i en lavning, hvor jorden holder på vandet. Den tåler at stå med rødderne under vand ned til ti centimeters dybde og er en af de første planter, der vågner i dammen om foråret. Sammen med trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) og engkarse (Cardamine pratensis) skaber den et lille stykke vild, dansk eng ved vandkanten. I et almindeligt, veldrænet bed mistrives den, for her skal jorden være fugtig året rundt.