Bredbladet timian - Thymus pulegioides

Lave, mørkegrønne puder på en tør bakkeskrænt, der dufter af timian, når man kommer til at træde på dem.

Bredbladet timian er en hjemmehørende dansk vildplante og er almindelig på egnede voksesteder, mest på Øerne og i Østjylland. Den hører til på de tørre overdrev og bakkeskrænter, hvor jorden er mager og gennemtrængelig, og hvor græsset aldrig bliver rigtig højt. Naturbasen giver den artsscore 6 og regner den for en tostjerneart med høj indikatorværdi, følsom over for kulturpåvirkning. Dukker den op, har bunden været mager og uforstyrret længe. Den er ikke fredet, og frøene her kommer fra dyrket materiale.

I Danmark træffer man den ofte på gravhøje. Højene er aldrig blevet gødet eller pløjet, og den lave, tørre bakke er derved blevet et tilflugtssted for overdrevsfloraen i et landskab, der ellers er blevet fedt og tilgroet.

Planten er en halvbusk: nederst forveddede, krybende stængler, opadtil bløde skud med små, ovale blade. Den er stedsegrøn. Blomsterne kommer i juli–august som lyserøde til lilla-mauve læbeblomster i tætte hoveder for enden af skuddene, så tæt at hele puden får farve. Vil du kende arten året rundt, er der to pålidelige kendetegn: duften af timian, når man gnider et blad, og stænglen, der er skarpt firkantet med tydelige hårrækker langs kanterne. Har du allerede Thymus serpyllum eller Thymus vulgaris i haven, er det især stænglen og den lidt kraftigere, mere opstigende vækst, der skiller bredbladet timian ud.

Livscyklus og blomstring: Flerårig halvbusk i dansk klima. Første år bruges på at danne rod og en lav pude, og efter vores erfaring skal man først forvente egentlig blomstring fra år to. Derefter står den år efter år og bliver gradvist bredere, ca. 25 cm. Da toppen er stedsegrøn, står pladsen aldrig tom, heller ikke om vinteren.

Biværdi og biodiversitet: På tørt overdrev er bredbladet timian en vigtig nektarplante for honningbier, humlebier og sommerfugle, og den blomstrer i juli–august, hvor mange forårsplanter for længst er færdige. I den britiske insekt-plantedatabase DBIF er der desuden registreret elleve plantespisende insektarter, der lever direkte på arten. Den er værtsplante for sortplettet blåfugl (Phengaris arion), som herhjemme foretrækker bredbladet timian inde i landet og smalbladet timian ved kysten. Sammenhængen kræver dog mere end en timianpude: larven bliver båret ind i et bo hos en stikmyre og lever resten af larvetiden dér, og er der mere end to til tre meter mellem timian og myrebo, går det ikke. Sommerfuglen er kritisk truet og findes i dag kun på Høvblege på Møn, så en timianpude i Vendsyssel bringer den ikke tilbage. Eksemplet viser til gengæld, hvor tæt arten hænger sammen med insektlivet på mager bund.

Anvendelse i havedesign: Forrest i bedet, langs en sti, mellem fliser eller på toppen af en tør skrænt, hvor jorden er ren og mager. Den fungerer som lavt dække under højere overdrevsplanter og lader sig kombinere med gul kløver og hvid snerre. Den er også god i krukke og trug og klarer sig fint i en blæsende, kystnær have; egentlig salttolerance er dog ikke dokumenteret. Det meste af året står den grågrøn og tæt; i nogle uger i højsommeren bliver puden lyserød og summer af bier.

Forårssåning: april–maj indendørs eller i koldbænk. Frøene er meget små, ca. 2.000–3.000 pr. gram, og lægges på overfladen af mager, veldrænet såjord og trykkes let ned. Ved 18–22 °C og jævn fugt går spiringen hurtigt, typisk 2–4 uger. Står bakken køligere end 18 °C, kan der gå 4–5 uger.

Efterårssåning: Mulig, men de meget små frøplanter er sårbare over for vinterfugt. Vælg forår, hvis du kan.

Forspiring indendørs: Ja, og det er den anbefalede vej. Ingen kuldebehandling er nødvendig. Prik ud, og plant ud med 20–30 cm afstand.

Vigtig note: Frøene er lysspirere. Dækkes de med jord, spirer de dårligt eller slet ikke. Læg dem oven på jorden, tryk dem let ned, og vand nedefra eller med finforstøvet vand, så de ikke skylles væk.

Tørringstips: Bladene kan tørres og bruges som krydderi på samme måde som almindelig timian. Klip skud af inden eller under blomstringen, bind dem i små bundter og hæng dem luftigt og skyggefuldt. Som snitblomst er arten derimod uegnet.