Djævelsbid – Succisa pratensis

Blåviolette, kugleformede blomsterstande på slanke stængler giver let højde og et fint slør i sensommeren. Robust vildstaude til fugtige, solåbne steder.

Arten er naturligt udbredt i Eurasien og findes vild i Danmark på fugtige enge, i grøfter og ved vandløb. Ingen forædling – en ren vild art med høj naturværdi.

Folkeligt fortælles, at “djævelen bed roden over” af misundelse over plantens helbredende kraft; navnet har fulgt arten siden middelalderen.

Tuedannende staude på 40–60 cm (sjældent højere) med rosetblade og forgrenede stængler. De lyseblå til lilla, nålepude-lignende hoveder bæres enkeltvis. Trives i fuld sol til let halvskygge i fugtig, gerne muldrig jord; velegnet til regnbed og naturlige lavninger.

I Danmark er den flerårig og blomstrer juli–september. Arten er hjemmehørende i Danmark. Spredt selvsåning kan forekomme, hvor jorden holdes lys og fugtig.

Blomsterne leverer nektar og pollen til honningbier, vilde bier og sommerfugle i sensommeren. Planten er også vigtig værtsplante for hedepletvinge (Euphydryas aurinia), hvis larver lever på djævelsbid.

Velegnet i vild have, engpræg og langs vand eller i regnbede. God i felter og sammen med græsser og andre hjemmehørende engstauder.

Kan sås i efteråret: september–november på fugtig jord; dæk meget let og lad frøene få vinterkulde (stratificering).

Kan sås i foråret/tidlig sommer: forspiring marts–april med 4–6 ugers kuldestratificering; alternativt sås ude i marts–april og hold jævnt fugtigt.