Hvidkløver - Trifolium repens

Lav, tæppedannende kløver med hvide til let cremefarvede hoveder. Den bliver oftest 10–20 cm høj, dækker hurtigt jorden og giver et lyst, levende udtryk mellem græsser og lave stauder.

Arten har naturlig udbredelse i Europa, Nordafrika og Vestasien og er vidt indført som foder- og bunddækkeplante. Der findes mange landbrugssorter; til blomstereng og havebrug er vild type velegnet.

Hvidkløver har haft stor betydning i dansk landbrug som kvælstofsamler i kløvergræsblandinger. Firkløver ses oftest hos hvidkløver.

Krybende udløbere roder let i knudepunkterne og danner tætte måtter. Tre småblade med lys tegning og runde blomsterhoveder på slanke stilke. Trives i fuld sol til let halvskygge på næringsrig, jævnt fugtig, veldrænet jord; tåler både sandet og leret muld samt klipning.

I Danmark er den en flerårig staude, som normalt blomstrer juni–september. Arten er hjemmehørende i Danmark.

Blomsterne er rige på nektar og pollen og besøges især af humlebier og honningbier; også flere dagsommerfugle finder føde, og frøene tages af dyr og fugle.

I haven bruges hvidkløver som bunddække, i engpræg og naturprægede bede eller som grøn gødningspartner i køkkenhaven. Den binder bedene sammen og danner et lavt, blødt tæppe, der tåler færdsel.

Kan sås i efteråret (september–oktober) ved direkte såning i bar jord; dæk kun let og hold jævnt fugtigt.
Kan sås i foråret/tidlig sommer (april–juni); så tyndt og tryk frøene fast mod jorden.