Almindelig brunelle – Prunella vulgaris

Blåviolette aks i det uslåede græs – den lave staude, der bare bliver ved sommeren igennem.

Almindelig brunelle (Prunella vulgaris) er en dansk vildplante, du finder overalt: i vejkanter, på enge, i skovlysninger og i plæner, der ikke bliver slået for ofte. Den hører til læbeblomstfamilien og kendes på den firkantede stængel og de kompakte, akslignende blomsterstande. Som hjemmehørende staude er den ukompliceret at så og sår sig gerne videre selv.

Navnet er en latinisering af det tyske Braunelle, som henviser til sygdommen ”Bräune” – halsbetændelse. Planten indgik i gurglevand mod den lidelse og blev lagt på sår som omslag. Den engelske betegnelse self-heal bærer den samme tro på planten videre.

Væksten er lav og krybende, og stængler i vedvarende jordkontakt slår rod fra bladhjørnerne. På den måde dækker planten jorden uden at blive dominerende. Bladene er modsatte og ægformede, og blomsterstanden er bygget af flere kranse af blåviolette læbeblomster med en tydelig overlæbe. Står den i halvskygge, holder den sig kompakt. Får den for lidt lys, bliver den ranglet.

Flerårig staude med usædvanlig lang blomstring – fra sankthans til langt ind i september. Bladene bliver siddende grønne det meste af vinteren.

Læbeblomsten passer til langtungede bestøvere, og humlebier opsøger den flittigt. Også enlige bier og sommerfugle henter nektar fra akset, og fordi blomstringen strækker sig over tre måneder, fungerer brunelle som nektarplante i hele den periode, hvor bestandene af insekter er størst. Lader du en del af plænen stå, bliver den lave og oversete staude til et af havens travleste steder.

Brug den som bunddække foran højere stauder, i den uslåede del af plænen eller i kanten af naturhaven, hvor den fylder hullerne ud. Den står godt sammen med almindelig røllike i en blomsterplæne, og de blåviolette aks giver kontrast til hvidt og gult. Den tåler at blive trådt på og kan også bruges på grønne tage.