Eng-gedeskæg – Tragopogon pratensis

Store gule stjerner, der lukker i ved middagstid – og senere bliver til fnokkugler på størrelse med en knytnæve.

Eng-gedeskæg (Tragopogon pratensis) er en dansk vildplante fra vejkanter, enge og lysåbne, tørre skrænter. Den hører til kurvplantefamilien og minder ved første blik om en stor mælkebøtte, men bladene er lange, grågrønne og græsagtige og omfatter stænglen. Frøene bærer en fjerformet fnok, så planten sår sig selv rundt i haven, hvor der er lys og åben jord.

Blomsterne åbner sig tidligt om morgenen og lukker sig igen omkring middag. På engelsk hedder planten derfor ”Jack-go-to-bed-at-noon”, og i marken har man brugt den som ur. Slægtsnavnet kommer af de græske ord for gedebuk og skæg – en beskrivelse af den store, lådne frøkugle.

Stænglen er let forgrenet, og hver gren bærer en enkelt, klart gul kurv af tungeformede blomster omgivet af spidse svøbblade. Efter blomstringen dannes frøkuglen: en perfekt kugle af fjerformede fnokke, langt større end mælkebøttens og tæt nok til at holde formen i dagevis. Bryder du en stængel, løber der hvid mælkesaft ud.

Toårig: første år danner planten en bladroset og en kraftig pælerod, andet år kommer blomsterne, og derefter dør den. Lad et par frøkugler blive stående, så fortsætter bestanden af sig selv.

De åbne kurve er lette at komme til, og formiddagen igennem er der travlhed: enlige bier og svirrefluer henter både nektar og pollen, og sommerfugle lander på de brede kurve. Fordi blomsten lukker ved middagstid, er den en bestøverplante for morgenens insekter frem for eftermiddagens – og det gør den til et godt supplement i et bed, der ellers er tømt tidligt på dagen.

Den hører hjemme i naturengen, i grøftekanten eller spredt ud i et bed med lav beplantning, hvor de gule stjerner kan ses enkeltvis. Den står godt sammen med almindelig røllike og almindelig brunelle i en blomstrende plæne. Slå først området, når frøkuglerne har sluppet.