Gærdekartebolle – Dipsacus fullonum

Gærdekartebolle – Dipsacus fullonum

Markante, piggede frøstande og blødlilla blomster i ringe op ad hovedet giver gærdekartebolle et vildt, arkitektonisk udtryk. Den tilfører højde, struktur og vinterværdi i naturprægede plantninger.

Vild art fra Europa og Vestasien. Accepteret navn er Dipsacus fullonum; tidligere brugtes bl.a. Dipsacus sylvestris i litteraturen. Dyrkes som ren art uden forædlede sorter.

De tørrede hoveder har kulturhistorisk betydning fra klædehåndværket, hvor “karteboller” blev brugt til at rejse luv på uld. I dag dyrkes den for naturværdien og de dekorative frøstande.

Planten bliver typisk 120–200 cm med oprette stængler, tornede blade og ægformede hoveder med stive skæl. Trives bedst i fuld sol på mager, veldrænet, gerne kalkrig jord; klarer tørke, når rødderne er etableret.

I Danmark optræder gærdekartebolle som toårig: roset første år, blomstring i juli–september andet år. Arten er ikke hjemmehørende i Danmark.

De rige blomster holder på nektar og pollen og besøges af vilde bier og sommerfugle; frøene giver føde til småfugle gennem efterår og vinter.

I haven passer den til vild have, eng- og prærieinspirerede bede samt naturhjørner. Lad enkelte frøstande stå for vinterstruktur, eller klip dem til tørrede dekorationer.

Kan sås i efteråret (september–november) på voksestedet; vinterkulde fremmer jævn spiring.
Kan sås i foråret/tidlig sommer (marts–juni); sås øverst eller kun let dækket som lys-spirer; kulde i 2–4 uger gavner spiringen.