Hedelyng – Calluna vulgaris

Når heden står lyserød i august, summer den af bier fra morgen til aften.

Hedelyng (Calluna vulgaris) er en hjemmehørende dansk dværgbusk og selve symbolet på den jyske hede. Den vokser vildt på tørre, sandede og næringsfattige steder som heder, overdrev og åbne skove over hele landet. Som stedsegrøn vildplante klæder den naturhaven, det tørre sandbed og blomsterstriben, og den blomstrer længe efter, at sommerens øvrige blomster er falmet.

Hedelyng danner en lav, tæt busk med stive, opstigende grene og ganske små, skælagtige blade, der bliver siddende hele året. Sidst på sommeren dækkes grenene af tætte aks med små, klokkeformede blomster i lyserødt til violet, og duften er fin og krydret. Buskene bliver 20–50 cm høje og kan leve i 25–30 år, når de plejes og forynges med års mellemrum.

Hedelyng er en af de vigtigste sene nektarplanter, vi har. Når den springer ud i sensommeren, henter honningbier, humlebier og en stribe vilde bier nektar og pollen her, og specialistbier som lyngsilkebi og lyngjordbi besøger næsten ikke andet. Sommerfugle og svævefluer kommer til, og flere blåfuglearter lægger æg på planten. Som bivenlig vildplante er hedelyng svær at matche så sent på året.

Hedelyng vil have det tørt, sandet og surt – tænk hede frem for staudebed. Den er smuk i et tørt sandbed, i naturhaven eller som lavt, stedsegrønt bunddække på en solrig skråning. Sammen med blåmunke (Jasione laevis) og krybende timian (Thymus serpyllum) danner den et lavt, nøjsomt bed, der summer af bier hele sensommeren. I fed eller kalkrig havejord mistrives den, så her er en stor krukke med kalkfri, sur jord et godt alternativ.