Kæmpe-Natlys – Oenothera glazioviana

Kæmpe-Natlys – Oenothera glazioviana

Oprindelse og historie
Kæmpe-Natlys – Oenothera glazioviana – stammer oprindeligt fra Nordamerika, hvor den voksede vildt i lysåbne prærieområder og langs vejkanter. Planten blev introduceret til Europa i det 17. århundrede, primært som prydplante, men den har siden naturaliseret sig i mange dele af kontinentet. I Danmark er Kæmpe-Natlys kendt for at dukke op spontant i grøftekanter, på ruderater og i andre forstyrrede jorde, hvor dens markante blomstring tiltrækker både mennesker og insekter. Navnet "natlys" henviser til plantens karakteristiske blomstring om aftenen og natten, som i sin oprindelsesregion ofte tiltrak nataktive bestøvere som natsværmere.

Udseende
Kæmpe-Natlys er en robust og opret toårig plante, der i blomstringsåret kan nå en højde på op til 150 cm. Den kraftige stængel er let rødlig og behåret, hvilket giver planten et groft og markant udtryk. Bladene er lancetformede og spidse, arrangeret skiftevis langs stænglen. Blomsterne er store, tragtformede og klart citrongule med fire brede kronblade, som ofte måler op mod 5 cm i diameter. De åbner sig sidst på dagen og holder typisk kun én nat, men planten producerer kontinuerligt nye blomster i løbet af blomstringssæsonen, hvilket sikrer en lang periode med visuel og økologisk tilstedeværelse.

Sæsonmæssige egenskaber
Kæmpe-Natlys blomstrer typisk fra juni til september, og dens evne til at tiltrække bestøvere er størst i de sene eftermiddagstimer og aftentimer, hvor blomsterne folder sig ud. Den lyse farve og lette duft fungerer som effektiv tiltrækning for natsværmere og andre nataktive insekter, men også dagsommerfugle og bier besøger blomsterne tidligt om morgenen, mens de endnu er åbne.

Betydning for insekter og biodiversitet
Kæmpe-Natlys spiller en vigtig rolle som nektarkilde for en række bestøvere. Blandt bier er det især jordbier som Andrena denticulata og Andrena bicolor, samt honningbien – Apis mellifera – der søger nektar i de tidlige morgentimer. Hos sommerfuglene ses blandt andet nældens takvinge – Aglais urticae – og den hvide kålsommerfugl – Pieris brassicae – omkring planten. Nataktive sværmere som dueurtsværmer – Proserpinus proserpina – er også vigtige bestøvere, og de benytter sig især af blomsterne om natten. Plantens evne til at tiltrække forskellige insekttyper bidrager væsentligt til lokal biodiversitet, især i områder med ellers lav variation i blomstrende arter.

Særlige egenskaber
Udover sin økologiske værdi har Kæmpe-Natlys også en historisk anvendelse i folkemedicin, hvor frøene er blevet brugt til udvinding af olie rig på gammalinolensyre (GLA). I dag dyrkes planten primært for sin æstetiske værdi og sin rolle i insektvenlige haver og vilde blomsterenge. Den natlige blomstring gør den desuden til en særlig attraktion i haver, hvor man kan opleve dens blomster folde sig ud ved skumringstid – et næsten teatralsk øjeblik i plantens døgnrytme.