Katost – Malva sylvestris

Rosa blomster med mørke, violette årer og en lang blomstring fra midsommer til frost.

Katost (Malva sylvestris) vokser vildt i Danmark langs vejkanter, på ruderater, ved gamle gårde og i landsbyer, altså der, hvor mennesker har boet. Den har fulgt mennesker i meget lang tid.

"Ost" i navnet katost henviser til frugterne: små, flade spaltefrugter, der er delt i stykker som en lagkage og ligner et lille hjul ost. På engelsk kaldes de også "cheeses". I antikkens Grækenland og Rom blev katost spist som grønsag, og Plinius den Ældre skrev, at katost kunne beskytte mod mange sygdomme.

Blomsterne er tragtformede, 3–5 cm brede, i rosa til blålilla med mørke, violette årer, der viser bestøverne vej ind mod midten. Farven varierer fra plante til plante, fra næsten lavendelblå til dybere rosa. Stænglerne er oprette eller let udbredte, ru og hårede, og bladene er store, runde og lappede. Bliver 60–120 cm og trives i fuld sol på almindelig, veldrænet havejord. Den tåler tørke og klarer sig med lidt.

Sæson og livsform: Kortlivet staude eller toårig. Lever typisk 2–3 år, men sår sig selv. Blomstrer juni–oktober. Hjemmehørende i Danmark.

For bestøverne er den lange blomstring det vigtigste. Fra midsommer til frost sætter katost nye blomster med nektar og pollen. Honningbier, humlebier, vilde bier og sommerfugle besøger den. De mørke årer på kronbladene er nektarmærker, der viser insekterne vej til nektaren. Sent på sæsonen, når mange andre planter er afblomstrede, giver katost stadig føde.

Katost passer i den vilde have, cottage-haven, krydderurtehaven og solrige bede, hvor der skal være blomster længe uden meget pasning. Plant den sammen med slangehoved, cikorie og knopurt, så det ligner en dansk vejkant, eller sammen med stokrose 'Nigra' og kornblomst i et sommerbed. Lad den så sig selv, så dukker den op nye steder i haven.

Historisk lægeplante: Katost har været brugt medicinsk i hele Europa siden antikken, især mod hoste, ondt i halsen og irriterede slimhinder. Bladene og blomsterne indeholder slimstof, og derfor blev de traditionelt brugt på hud og slimhinder. Den er nært beslægtet med lægestokrose, og de to planter har delt mange af de samme anvendelser gennem historien.

Bemærk: Biblomst.dk sælger planten som prydplante. Kontakt fagperson for medicinsk rådgivning.

I køkkenet: Hele planten er spiselig. De unge blade kan bruges som spinat eller i salater, og blomsterne kan bruges som pynt. Te af blomsterne bliver blålig, og tilsætter du citron, skifter den til rosa. De små, umodne frugter, "ostene", har en mild, nøddeagtig smag og kan spises rå fra planten.

Såning forår: April–maj direkte på voksestedet. Så 1 cm dybt, og hold fugtigt. Spiring efter 10–14 dage. Udtyndes til 30–40 cm. Kan også forspires indendørs fra marts for tidligere blomstring. Nem og hurtig, så den er god for begyndere.

Såning efterår: September–oktober direkte. Overvintrer som rosetter og blomstrer tidligere og kraftigere næste sommer. Sår sig villigt selv.