Lægekvæsurt – Sanguisorba officinalis

Vinrøde knapper, der svæver over bedet på tynde stængler som små mørke tegnestifter.

Lægekvæsurt (Sanguisorba officinalis) hører til rosenfamilien og vokser på fugtige, næringsfattige enge i store dele af Europa og Asien. I Danmark er den sjælden, og de forekomster, vi har, stammer efter alt at dømme fra gammel dyrkning – den blev holdt i apotekerhaverne. Vi kalder den derfor ikke en dansk vildplante, men en gammel kulturplante med en lang historie herhjemme.

Slægtsnavnet siger, hvad planten blev brugt til: sanguis betyder blod, sorbeo at opsuge. Bladene blev lagt på sår for at standse blødning, og navnet kvæsurt peger på det samme. I Mellemeuropa har arten en helt anden berømmelse: den er værtsplante for de sjældne blåfugle af slægten Phengaris, hvis larver senere lader sig bære ind i myretuer og lever videre der.

Bladene danner en grundstillet roset af uligefinnede, tandede småblade i mørkt grønt. Op gennem rosetten skyder tynde, næsten bladløse stængler, der ender i tætte, ægformede aks af små, mørkt vinrøde blomster. Væksten er spinkel, og planten fylder lidt i bunden og meget i luften – den giver højde uden at skygge for naboerne.

Flerårig staude, der bliver kraftigere år for år. De brune aks bliver stående langt hen på efteråret og giver bedet struktur, også når blomstringen er forbi.

Blomsterne er små og har hverken kronblade eller kraftig duft, og en del af bestøvningen sker med vinden. Bierne kommer alligevel: de henter pollen fra de fremstående støvdragere, og svirrefluer lander på akset. Biværdien er moderat frem for overvældende, og det siger vi hellere lige ud – til gengæld hører planten hjemme i den fugtige eng, hvor den understøtter en artsrigdom, de fleste haver mangler.

Plant den i den fugtige del af staudebedet eller i et regnbed, hvor de mørke aks kan ses mod lyse græsser. Den står fint sammen med nyserøllike, som deler forholdene og giver hvid kontrast til det vinrøde. Placer den midt i bedet frem for bagerst – de tynde stængler ser bedst ud, når man kan kigge gennem dem.