Pæonvalmue mix - Papaver somniferum (paeoniflorum)

Pæonvalmue er kæmpevalmuens fyldte form — en blomst som en stor kugle af tæt foldede kronblade, der minder om peoner. Frøblandingen samler hele pæonvalmuens farvespil: mælkehvid, bleg rosa, koral, dyb rød, lilla og magenta — nogle ensfarvede, andre tofarvede med kontrast i kanten. Hver enkelt blomst holder kun et par dage, men antallet og farverigdommen gør, at der altid står noget i flor fra slutningen af juni og ind i august. Bagefter står de runde, blågrå frøkapsler tilbage på lange stængler — smukke i bedet, i krukker og i tørrede dekorationer.

Planten kommer oprindeligt fra Sydøsteuropa og Vestasien og er ikke hjemmehørende i Danmark, men har været dyrket i bondehaver og klosterhaver i mange århundreder. Den er etårig, men selvsår sig villigt, så når først den er etableret, dukker den op igen år efter år dér, hvor jorden bliver vendt. Bier og svirrefluer er hyppige gæster — pæonvalmuen giver ingen nektar, men store mængder pollen, som tidligt på sommeren er meget eftertragtet hos både honningbier og humlebier.

Sværhedsgrad: 1 ud af 7. Pæonvalmuen er en af de nemmeste ettårige planter at så direkte: den spirer godt på køligt jord og kræver hverken forspiring, stratifikation eller særlig forberedelse. Frøene er små og skal ikke dækkes — de er lysspirer.

Sås: marts–maj eller september–oktober (efterårssåning giver de tidligste og kraftigste planter).
Blomstrer: juni–august.
Højde: 70–100 cm.

Bemærk at pæonvalmuens mælkesaft (latex) indeholder opiumalkaloider og er let giftig ved indtagelse. Selve de modne frø er ufarlige og er de klassiske valmuefrø, der bruges på rundstykker og i kager — men bladene og særligt de umodne frøkapslers saft bør hverken indtages af mennesker eller græsses af dyr.