Silkeurt 'Carmine Rose' – Asclepias incarnata

Vigtigt: Alle dele af silkeurt indeholder hvid mælkesaft med hjerteaktive stoffer. Saften kan irritere hud og øjne. Brug handsker ved kontakt, og vask hænder efter havearbejde. Se den detaljerede advarsel længere nede.

Tætte, runde skærme i dyb karminrosa over smalle, blanke blade. 'Carmine Rose' er en hårdfør silkeurt til det fugtige bed.

Silkeurt (Asclepias incarnata) stammer fra vådområderne i det østlige Nordamerika: ådale, flodbredder, fugtige enge og sumpe. Artsnavnet incarnata betyder kødfarvet og beskriver vildformens lyserøde blomster. 'Carmine Rose' er mørkere, en dyb karminrosa. Forskellen fra sortimentets tropiske silkeplante, Asclepias curassavica, er hårdførheden. Den tropiske art dør ved første nattefrost, mens 'Carmine Rose' er en staude, der klarer danske vintre og kommer igen hvert forår med flere stængler end året før.

Under Anden Verdenskrig mistede USA adgangen til kapok fra Sydøstasien, som blev brugt i redningsveste. I 1944 samlede skolebørn og frivillige derfor frøbælge af silkeplanter, især den almindelige silkeplante Asclepias syriaca, i store dele af USA. Frøhårene er lette og vandafvisende og blev brugt som fyld i stedet for kapok. Det angives ofte, at to sække frøbælge gav fyld til én redningsvest.

Planten danner en opret tue på 80–120 cm med mange stængler fra samme rodstok, og en ældre plante kan have ti til tyve stængler. Stænglerne er stive og let behårede med modsatte, smalle, lancetformede blade i en blank grøn tone. Brækker man en bladstilk, kommer der hvid mælkesaft ud, som hos alle silkeplanter. Blomsterne sidder i tætte, halvkugleformede skærme på 5–8 cm i de øverste bladhjørner og i toppen af stænglerne. Hver lille blomst har fem hornformede nektarbægre i midten. Planten trives bedst i fuld sol og fugtig til våd, næringsrig jord. I halvskygge bliver den lang og vælter let. Den tåler kortvarig oversvømmelse og kan stå i lavt vand.

Silkeplanternes pollen sidder ikke løst, men er samlet i små, voksagtige pakker, pollinier. De sætter sig fast på insektets ben med en lille klemme og føres med til næste blomst. Ser man efter, kan man ofte se pakkerne hænge på benene af de bier, der forlader blomsterne.

Sæson og livsform: Flerårig staude, fuldt hårdfør i hele Danmark. Skyder sent, ofte først i maj, når jorden er varm, så markér stedet, så du ikke graver den op om foråret. Blomstrer fra juli til september, mest i august. Planten bliver kraftigere for hvert år. Frøbælgene modner i september–oktober og springer op, når det bliver koldt, og de hvide frøtotter driver af sted med vinden. På fugtig jord sår den sig selv.

Biværdi og biodiversitet: Asclepias incarnata giver rigeligt med nektar og pollen fra juli til september på fugtig til våd jord, hvor få andre stauder i sortimentet trives. Honningbier og humlebier er de vigtigste gæster, fordi de er store nok til at trække pollinierne med sig. Dagsommerfugle og svirrefluer besøger også skærmene. På en fugtig plet kan engkarse og trævlekrone blomstre først, og kattehale og silkeurt tage over fra juli, så der er blomster fra april til september.

Brug i haven: 'Carmine Rose' hører til der, hvor jorden er fugtig: ved havedammen, i regnbedet, langs et vandløb eller i en lavning, der altid er lidt for våd. Mange stauder mistrives dér. Sammen med kattehales magentarøde aks giver den to rosa nuancer i to højder, og de blomstrer samtidig. Eng-nellikerod i forkanten blomstrer i forsommeren med nikkende, kobbertonede blomster, og trævlekrone blomstrer lyserødt i juni. Alle fire vil have fugtig jord. I et almindeligt staudebed passer den til kæmpeverbena, der blomstrer samtidig og er lige så høj.

Tørretip: 'Carmine Rose' har dekorative frøbælge. Klip de modne, men endnu lukkede bælge sent på efteråret. De er lange, spidse og læderagtige. Hæng dem på et tørt sted, og de åbner sig langsomt indendørs og slipper de silkehvide frøtotter fri. Spray totterne med hårlak, hvis du vil bevare dem intakte i et arrangement. De tomme, åbne bælge er bådformede og kan bruges i vinterdekorationer.

Giftighed: Alle dele af Asclepias incarnata indeholder cardenolider, som er hjerteaktive glykosider, i den hvide mælkesaft. Saften er giftig ved indtagelse og kan give kvalme, opkastning og hjerterytmeforstyrrelser. Mælkesaften irriterer hud og slimhinder og kan give alvorlige øjenskader ved stænk. Brug handsker, når du klipper eller deler planten, og vask hænder og redskaber grundigt bagefter. Hold børn og dyr på sikker afstand. Planten er ikke farlig at stå ved siden af. Risikoen gælder saften, når man skærer i planten, og indtagelse.

Såning forår: Frøene kræver koldstratificering for at spire pålideligt. Læg dem i en pose med let fugtigt sand i køleskabet i fire til seks uger inden såning. Sås i bakker eller potter fra februar til marts ved 18–22 °C. Drys frøene oven på fugtig såjord, og dæk dem med et tyndt lag jord. Spirer på 14–28 dage, ofte ujævnt. Prik ud i individuelle potter, når planterne har to til tre sæt ægte blade. Plant ud med 40–50 cm afstand efter sidste frost på et fugtigt sted.

Såning efterår (anbefalet): Sås udendørs i oktober–november direkte på voksestedet. Frøene overvintrer i jorden, og kuldeperioden klarer stratificeringen naturligt. Drys frøene på bar, fugtig jord, og tryk let fast. Spirer sent på foråret, ofte først i maj, når jorden er varm. Det er den nemmeste metode.

Tip: Silkeurt er langsom at etablere. Det første år får den et par stængler på 30–40 cm, der knap når at blomstre. Andet år er der flere stængler, og fra tredje år blomstrer den fuldt. Vælg stedet med omhu, for den trives bedst, når den får lov at stå. Sæt en pind ved planten, så du kan finde den, før den skyder i maj.