Skovvalmue - Meconopsis cambrica

Let skovplante med skålformede, solgule til orange blomster, der lyser skyggefulde hjørner op og giver et naturligt, vildt præg.

Oprindelse og forædling.
Hjemmehørende i Vesteuropa (bl.a. Wales, Irland og Pyrenæerne). Accepteret navn er Papaver cambricum; det ældre Meconopsis cambrica ses stadig i havebrug.

Historie.
Indført i nordeuropæiske haver som skov- og naturplante og forvildet enkelte steder; dyrkes for sin lange, sporadiske blomstring i kølige somre.

Udseende (inkl. lys/jord).
Basal roset af lysegrønt, fint fliget løv og slanke stængler på 40–60 cm. Enkle blomster på 4–5 cm i gul til orange åbner i sol og dannes løbende. Trives i halvskygge–skygge, gerne køligt læ, på fugtig men veldrænet, gerne kalkholdig jord; tåler kort tørke, hvis rødderne står dybt i let jord.

Sæson og livsform i Danmark.
Staude; blomstrer typisk maj–september. Ikke hjemmehørende i Danmark, men kan naturalisere i haver ved selvsåning.

Gavn for insekter.
Pollenrige blomster besøges især af honningbier og vilde bier i skyggefulde miljøer, hvor andre pollenkilder er få.

Anvendelse i haven.
Velegnet i skovbund, vild have og naturprægede staudebede; smuk mellem bregner, storkenæb og løvefod. Lader man enkelte frøstande modne, kommer nye planter spredt.

Kan sås i efteråret … september–november i potte/koldbænk eller direkte; lysspirer – tryk frø let til fast, fugtig jord for naturlig kuldepåvirkning.
Kan sås i foråret/tidlig sommer … marts–maj; så meget tyndt (0–2 mm dækning) ude eller kølig forspiring, og hold jævnt fugtigt til spiring.