Blåhat - Knautia arvensis

Elegant, flerårig engplante med lette, blåviolette hoveder, der giver højde, luft og et naturligt præg i bede og blomsterenge.

Oprindelse og forædling.
Vild, europæisk art uden forædlede egenskaber; karakterplante i lysåbne græslandskaber på kalk- og sandrig jord.

Historie.
Knyttet til overdrev, skråninger og vejkanter; en klassiker i naturhaver og artsrige frøblandinger til gavn for insekter.

Udseende (inkl. lys/jord).
Basal roset og siden slanke, 40–80 cm høje stængler. Runde, 3–4 cm brede blå til lavendelviolette hoveder på lange stilke. Trives i fuld sol på mager, veldrænet, gerne kalkholdig jord; tørketålende, når den er etableret.

Sæson og livsform i Danmark.
Staude; blomstrer normalt juni–september. Hjemmehørende i Danmark. Danner dekorative, sammenkrøbne frøstande; kan selvså i åbne pletter.

Gavn for insekter.
Meget nektar- og pollenrig for honningbier, vilde bier og humlebier; også svirrefluer og små dagsommerfugle bruger de brede landingspladser. En nøgleart i blomstrende græsland.

Anvendelse i haven.
Velegnet i vild have, eng-look og solrige staudebede; smuk mellem græsser og andre tørketålende arter. Giver lang stilklængde til naturlige buketter.

Kan sås i efteråret … september–november direkte på fast, veldrænet jord; lysspirer – tryk frø let til jorden, kulde fremmer spiring.
Kan sås i foråret/tidlig sommer … forspiring i marts–april med 2–4 ugers kulde eller direkte såning i april–maj; hold jævnt fugtigt til spiring.