Løgkarse – Alliaria petiolata

Let hvidløgsduft, fine hvide korsblomster og friskgrønne, hjerteformede blade gør løgkarse velegnet i den halvskyggefulde del af haven. Nøjsom plante, der klæder skovbryn og naturlige hjørner.

Vild art i korsblomstfamilien, udbredt i store dele af Europa samt Vest- og Centralasien. I havebrug dyrkes den som ren art, ikke i forædlede sorter.

Løgkarse har kulturhistorie som spiselig urt. Unge blade og blomster kan bruges friske i salater og pesto, hvor de giver en mild løg–sennepssmag.

Bliver typisk 40–80 cm. De små, hvide blomster samles i toppen af stænglen. Trives i halvskygge på muldrig, næringsrig jord; tåler lidt tørke, men står bedst, hvor jorden ikke tørrer helt ud.

I Danmark optræder løgkarse som toårig: bladroset første år, blomstring i maj–juni andet år. Arten er hjemmehørende i Danmark.

Blomsterne besøges af vilde bier og svirrefluer. Vigtig som værts- og nektarplante for forårets dagsommerfugle, bl.a. aurora.

I haven passer løgkarse til vild have og skovbundsplantninger. Den kan selvså sig let; fjern frøstande, hvis du vil begrænse spredning.

Kan sås i efteråret (september–november) på voksestedet; kulde over vinteren bryder frøhvilen.
Kan sås i foråret/tidlig sommer (marts–juni) efter 8–12 ugers koldstratificering.