Lægestokrose (Althaea officinalis), også kendt som læge-stokrose eller marsk-mallow, stammer fra Europa, Vestasien og Nordafrika. Planten har været dyrket i tusindvis af år for sine medicinske egenskaber og er nævnt i oldtidens græske og romerske skrifter. I middelalderen var den en fast bestanddel af klosterhaver, hvor den blev anvendt som et helbredende middel mod hoste, betændelser og fordøjelsesproblemer. Navnet "Althaea" kommer fra det græske ord "altho," som betyder "at helbrede."
Lægestokrose er en flerårig plante, der kan blive mellem 120 og 200 cm høj. Den har oprette, robuste stængler og bløde, fløjlsagtige blade, der er tre- til femlappede og dækket af små hår. Blomsterne er store og skålformede, typisk lyserøde til lyslilla, og har en diameter på 4-5 cm. Blomstringen sker fra juni til september, og planten tilføjer et smukt og naturligt præg til haven.
Planten blomstrer i sommermånederne og trives bedst i fugtig, næringsrig og veldrænet jord. Den foretrækker en solrig eller delvis skyggefuld placering og er hårdfør i de fleste klimaer. Lægestokrose er en langlivet plante, der med minimal pleje kan bringe skønhed og værdi til haven i mange år.
Lægestokrose er en vigtig nektar- og pollenkilde for en række bestøvende insekter. Honningbier (Apis mellifera), humlebier som agerhumle (Bombus pascuorum), og sommerfugle som nældens takvinge (Aglais urticae) og admiral (Vanessa atalanta) besøger ofte dens blomster. Dens lange blomstringsperiode gør den til en stabil fødekilde for insekter gennem hele sommeren.
Planten er berømt for sine medicinske egenskaber. Rødderne indeholder slimstoffer, der virker beroligende på slimhinder, og de anvendes traditionelt til at lindre hoste, halsirritation og fordøjelsesproblemer. Blomsterne og bladene kan også bruges i te eller salver. Udover sine medicinske anvendelser er lægestokrose en dekorativ plante, der skaber højde og elegance i blomsterbede eller som en del af en vild blomstereng.
Med sin historiske betydning, gavnlige egenskaber for insekter og medicinske anvendelser er lægestokrose en uundværlig plante i både pryd- og nyttehaver. Dens skønhed og funktionalitet gør den til en sand klassiker i enhver naturvenlig beplantning.
Vær med til at hjælpe en trængt plante i den danske natur!
Lægestokrose er listet som ‘næsten truet’ på den danske rødliste 2019.
På miljøministeriets hjemmeside står der følgende: "Lægestokrose i naturen er fredet. Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges"
Læge-Stokrose vokser nu kun på Lolland, enkelte steder på Falster og et enkelt sted i Vestsjælland og på Fyn. De fleste steder er bestandene små og er på under 100 planter.
Den er forsvundet fra sine nordligste voksesteder i Danmark. Læge-Stokrose er en gammel lægeplante. Den bliver op til 130 cm høj med lang stængel og smukke, lyserøde blomster. Lægestokrose er en høj plante, 60-130 cm, med en lang stængel og bløde, hårede, takkede blade. Den har store, smukke, lyserøde blomster i bladhjørnerne og blomstrer sent på sommeren fra juli og hen til september.
Lægestokrose er en gammel lægeplante. Man har brugt planteslim fra roden til hostesaft og knust planten og blandet den med honning til at hele sår med. Desuden har den været brugt mod epilepsi, muskelsmerter, tør hoste og som lindrende creme mod tør hud. Althæa-bolcher har sit navn fra plantens latinske navn.
Det er nok ikke nødvendigt at skrive det, men den tiltrækker masser af bier.
Forspir lægestokrosen fra februar til april eller så den på friland fra marts til april.
