Såvejledning – krybende timian 'Purple Creeping' (Thymus serpyllum)
Krybende timian er et fladt, stedsegrønt tæppe af bittesmå blade, der i juni–august forsvinder under et lag purpurlilla blomster og dufter, hver gang nogen træder på det. Arten er hjemmehørende i Danmark, og 'Purple Creeping' er en udvalgt sort med kraftigere farve end vildtypen. Frøene hører til de mindste, vi sælger. De skal have lys for at spire, og de tørrer ud på få timer. Det er de to forhold, der afgør, om såningen lykkes, uanset om du sår en krukke eller en hel skråning.
Hurtig oversigt
| Type | Flerårig, stedsegrøn dværgbusk med krybende skud, tæppedannende |
| Højde | 5–15 cm |
| Blomstring | juni–august |
| Såtidspunkt | marts–april indendørs. april–maj og august–september direkte på voksestedet |
| Spiretid | 14–28 dage ved 18–20 °C. Langsommere og mere ujævnt udendørs |
| Sådybde | Lysspirer. Dækkes ikke, trykkes kun let ned i overfladen |
| Frøstørrelse | Ca. 5.000 frø pr. gram |
| Frømængde, større arealer | 1–2 g pr. m² ved direkte såning i bar, mager jord |
| Lysforhold | Fuld sol, mindst 6 timer om dagen |
| Jord | Mager, veldrænet, gerne sandet eller gruset. Ikke gødet |
| Planteafstand | 15–20 cm ved udplantning |
| Egnet til krukker | Ja, brede krukker på mindst 3–5 liter |
| Sværhedsgrad | 4 af 7 – middel. Ingen kuldekrav, men frøene er bittesmå, spirer langsomt og tåler ikke at tørre ud undervejs |
| Oprindelse | Arten er hjemmehørende i Danmark. Sorten er dyrket materiale |
| Bivenlig | Ja. Meget besøgt af honningbier, humlebier og sommerfugle i højsommeren |
Om planten
Smalbladet timian, som arten hedder på dansk, vokser vildt på heder, i klitter og på tørre, sandede overdrev, hvor jorden er mager, og græsset ikke lukker til. Den kryber hen over jorden med tynde, træagtige skud, der slår rod undervejs, og danner med årene et tæt, sammenhængende tæppe på 5–15 cm. Bladene er små, læderagtige og sidder tæt, og hele planten dufter af timian, når den berøres. Tæppet er grønt året rundt, om end det kan blive brunligt i en hård vinter.
'Purple Creeping' er en udvalgt sort af arten med en dybere purpurfarve i blomsterne end vildtypen. I vækst, jordkrav og robusthed opfører den sig som den vilde plante. Frøene kommer fra dyrket materiale.
Planten tåler tørke, mager jord, salt luft og let trafik, men ikke skygge og ikke våd, tung jord. Det er de samme betingelser, som gælder på et overdrev, og de er nemmere at finde i haven, end man skulle tro: mellem fliser, på en grusflade, i et stenbed, langs en indkørsel eller på en solvendt skråning, hvor græs står i stampe.
Hvornår sår du?
Krybende timian har ingen frøhvile og behøver ingen kulde. Den spirer, når der er lys, varme og en overflade, der ikke tørrer ud. Du kan gribe det an på tre måder, og valget afhænger mest af, hvor stort et areal du vil dække.
Forspiring indendørs (til bede, krukker og fuger). Så i marts–april i bakker eller småpotter, og plant ud fra slutningen af maj. Det er den sikreste vej, fordi du selv styrer fugt og temperatur i de fire uger, spiringen tager. En enkelt portion giver planter nok til et bed eller en terrasse.
Direkte såning i bed, stenbed og fuger. Så i april–maj, når jorden er varmet op til 12–15 °C, eller i august–september, hvor jorden stadig er lun, og der kommer mere regn. Det virker på små, overskuelige steder med sandet jord, hvor du kan holde overfladen fugtig med en forstøver eller en fin bruser.
Såning af større arealer. Samme to vinduer, april–maj og august–september, men med en anden arbejdsgang: jorden skal ryddes helt, frøene vejes af og fordeles i felter, og arealet skal kunne vandes i tre til fire uger. Det har fået sit eget afsnit længere nede.
Krybende timian er langsom. Uanset metode bruger den det første år på at etablere sig, og tæppet lukker først i år to. Sår du i september, ser du typisk ikke meget før april, og det er normalt.
Sådan sår du – trin for trin
Forspiring indendørs
Trin 1 – bakke og jord. Brug en frøbakke med små celler eller potter på 5–6 cm med drænhuller. Fyld med fin såjord, gerne blandet med en fjerdedel sand, og fugt jorden grundigt, inden du sår. Overfladen skal være jævn og fin. Store klumper er umulige for et frø på størrelse med et sandkorn at få fodfæste i.
Trin 2 – så frøene. Bland en knivspids frø med lidt tørt, fint sand, så du kan se, hvor de lander, og fordel blandingen tyndt over overfladen. Dæk ikke med jord. Frøene skal have lys for at spire. Tryk dem let ned med fingerspidserne. Et ganske tyndt drys vermiculit holder på fugten uden at tage lyset.
Trin 3 – fugt og dæk. Fugt med en forstøver, aldrig med en kande. Læg et gennemsigtigt låg eller folie over bakken, så fugten bliver i jorden. Dækningen skal være gennemsigtig af samme grund som før: lyset skal ned til frøene.
Trin 4 – placering. Stil bakken lyst ved 18–20 °C, for eksempel i en vindueskarm uden brændende middagssol. Over 24 °C går spiringen i stå.
Trin 5 – hold fugtigt og vent. Regn med 14–28 dage, og nogle frø kommer senere. Hold overfladen jævnt fugtig hele vejen. Tørrer den ud i et par timer, dør de frø, der var i gang med at spire, uden at du kan se det. Det er den hyppigste fejl.
Trin 6 – efter spiring. Fjern dækningen gradvist over et par dage. Kimplanterne er meget små i starten. Giv dem så meget lys som muligt, og vand fra bunden ved at stille bakken i en underskål med vand i et kvarter, så du ikke vælter dem.
Trin 7 – prik ud. Ved to til tre sæt rigtige blade prikles planterne i egne potter, gerne flere kimplanter sammen i en lille tot. De vokser videre i potten, til de er robuste nok til at komme ud.
Trin 8 – hærd af. Stil potterne ud et beskyttet sted i stigende antal timer over 7–10 dage fra midten af maj.
Trin 9 – plant ud. Fra slutningen af maj, når frostfaren er ovre. Plant med 15–20 cm afstand i mager, veldrænet jord i fuld sol. Vand godt til, og hold jorden let fugtig de første uger, mens planterne slår rod.
Direkte såning i bed, stenbed og fuger
Trin 1 – vælg tidspunkt og sted. april–maj eller august–september. Fuld sol og veldrænet, mager jord. Er jorden fed eller leret, så bland groft sand eller grus i de øverste 10 cm.
Trin 2 – ryd og riv. Fjern alt ukrudt med rod, og riv overfladen jævn og fin. Frøene skal have bar jord.
Trin 3 – bland med sand. Ét mål frø til ti mål tørt sand. Det gør det muligt at fordele frøene jævnt og se, hvor du har sået.
Trin 4 – så og tryk til. Spred blandingen, og tryk overfladen let til med håndfladen eller bagsiden af riven. Dæk ikke med jord.
Trin 5 – hold fugtigt. Vand med forstøver eller fin bruser, og hold overfladen fugtig i tre til fire uger. I tørt vejr betyder det morgen og aften.
Trin 6 – tynd ud. Når planterne har fået fat, tyndes ud til 15–20 cm, eller lad tætte totter stå, hvis du vil have hurtig dækning.
Direkte såning lykkes bedst der, hvor jorden i forvejen er sandet og gruset, og hvor der ikke ligger en ukrudtsfrøbank og venter: i et stenbed, i fuger og på en tør skråning. I et gammelt, muldet bed er forspiring den bedre vej.
Såning af større arealer: bunddække, skråninger og timianplæne
Fra omkring 5 m² og opefter er det ikke længere et bed, men et anlæg, og så gælder der andre regler end i en såbakke. Frøene skal vejes af i stedet for at drysses, jorden skal ryddes helt i stedet for at luges, og arealet skal kunne vandes i ugevis. Til gengæld får du et bunddække, der hverken skal klippes, gødes eller vandes, når det først står, og som blomstrer i flere uger hver sommer.
Hvor meget frø skal du bruge?
Regn med 1–2 gram pr. m² ved direkte såning. Der er cirka 5.000 frø i et gram, så det svarer til 5.000–10.000 frø pr. kvadratmeter. Det lyder af meget, men kun en del af frøene bliver til planter på friland, og de planter, der kommer, skal stå tæt nok til at lukke tæppet i år to. Brug den lave ende, hvor jorden er mager og jævn, og hvor du kan vande hver dag. Brug den høje ende på skråninger, på grus og på steder, du ikke kommer forbi dagligt.
| Areal | Frømængde |
| 5 m² | 5–10 g |
| 10 m² | 10–20 g |
| 25 m² | 25–50 g |
| 50 m² | 50–100 g |
Forspirer du i stedet og planter ud med 15–20 cm afstand, skal du bruge 25–45 planter pr. m², og så rækker frøene langt længere: et gram giver realistisk planter nok til 10–20 m². Det er mere arbejde med hænderne, men mindre afhængigt af vejret, og det er den bedste vej på fed jord og på steder, du ikke kan holde fugtige.
Sådan gør du
Trin 1 – vælg tidspunkt. april–maj, når jorden er varmet op til 12–15 °C, eller august til midten af september, hvor jorden er lun, og efterårsregnen hjælper med vandingen. Sår du senere på efteråret, ligger frøene over vinteren og spirer i april–maj, men regn med et vist svind. Så ikke i kold jord i marts. Frøene rådner, før de spirer.
Trin 2 – fjern al eksisterende vegetation. Krybende timian etablerer sig ikke i en græsplæne, og den vinder ikke over ukrudt, mens den er lille. Arealet skal være bar jord, når du sår. Skræl græstørven af med en spade eller en tørveskræller, eller dæk arealet med sort plast eller pap i 6–8 uger hen over sommeren, så græs og ukrudt dør af mangel på lys. Rodukrudt som kvik og skvalderkål skal væk med rod. Ligger der kvik i jorden, er timianen tabt på forhånd. Sprøjtemidler er ikke nødvendige, og de hører ikke hjemme på et areal, der skal blomstre for insekter.
Trin 3 – gør jorden mager og fin. Timian vil have det, de fleste andre planter ikke vil: mager, tør og veldrænet jord. Er der tale om fed, muldet havejord, så fjern de øverste 5–10 cm, og erstat dem med sand eller grus, eller bland 5 cm grus grundigt ned i overfladen. Riv jævn og fin. Har du tid, så lad arealet ligge 2–3 uger, og skuf det ukrudt væk, der spirer, uden at vende jorden igen. Gartnere kalder det et falsk såbed, og det fjerner en stor del af de ukrudtsfrø, der ellers ville spire sammen med timianen.
Trin 4 – vej frøene, og del arealet op. Vej frøene af til hele arealet efter tabellen ovenfor. Del arealet i felter på cirka 5 m² med pinde og snor, og del frøene i lige så mange portioner. Bland hver portion med tørt sand, ét mål frø til ti mål sand. Uden opdeling og sand ender de fleste med at så for tæt i den ene ende og for tyndt i den anden.
Trin 5 – så på kryds og tværs. Vent på en vindstille dag. Så halvdelen af hver feltportion på langs af feltet og den anden halvdel på tværs. Det giver den jævneste fordeling, man kan opnå med hånden.
Trin 6 – tryk til, dæk ikke. Frøene skal have lys og jordkontakt på samme tid. Kør en tromle over arealet, læg et bræt ned og gå på det, eller tramp det til med fødderne. Læg ikke jord, kompost eller flis over. Et frø, der ligger under bare få millimeter jord, spirer ikke.
Trin 7 – hold overfladen fugtig i tre til fire uger. Det er her, de fleste større såninger fejler. Frøene og de nyspirede planter dør på et par timer, hvis overfladen tørrer ud, og man opdager det ikke, fordi der endnu ikke er noget at se. Brug en vandspreder med fin stråle, morgen og aften i tørt vejr, kort og ofte frem for sjældent og meget. Har du ikke mulighed for at vande dagligt, så så i august–september, eller forspir og plant ud.
Trin 8 – det første år. Kimplanterne kommer over flere uger og er små og langsomme. Det ukrudt, der alligevel spirer, luges forsigtigt eller klippes højt, i 6–8 cm, så timianen får lys uden at blive trukket op. Gå så lidt på arealet som muligt. Bare pletter eftersås i august eller udfyldes med forspirede planter. Gød ikke.
Den ærlige forventning: Første sommer ser arealet ud som spredte, små, grønne totter i bar jord, og du vil tvivle på, om det bliver til noget. Anden sommer lukker tæppet og blomstrer. Fra tredje år er det tæt, og arbejdet begrænser sig til kanterne. Tålmodigheden det første år er en del af metoden, ikke et tegn på, at noget er gået galt.
Timianplæne
Et timiantæppe er en erstatning for græs på tørre, solrige steder, hvor plænen alligevel visner hver sommer. Det tåler at blive gået på, ikke at blive spillet bold på. Læg trædesten eller en sti, hvor der bliver gået mest, og lad timianen fylde ud imellem. Tæppet skal hverken klippes, gødes eller vandes, når det først er lukket, og blomstringen i juni–august er tættere og længere end på nogen enkelt plante i et bed. På fugtig lerjord og i skygge bliver det ikke til noget. Er jorden ikke mager nok af sig selv, må du gøre den mager efter trin 3. Vil du have et bunddække, der ligner overdrevet, kan du så kællingetand og almindelig røllike sammen med timianen, begge lave og hjemmehørende.
Fuger mellem fliser og trædesten
Fugerne skal være fyldt med sandet jord, ikke kun med fugesand, og de skal have sol det meste af dagen. Fej frø-sand-blandingen ned i fugerne, tryk til med fingrene, og hold dem fugtige med en fin bruser i tre til fire uger. På en terrasse med mange fuger er det ofte nemmere at forspire og sætte små totter af planter ned i fugerne med 15–20 cm afstand. De slår rod på få uger og lukker fugen i løbet af et par sæsoner.
Skråninger
På en skråning skyller regn frøene nedad, inden de får fat. Så i en tør periode med vindstille, brug den høje ende af frømængden, og tryk overfladen særligt godt til. På stejle skråninger giver forspirede planter, sat i rækker på tværs af hældningen, et sikrere resultat end såning.
Pleje efter spiring
Vanding. Nyspirede og nyplantede planter vandes regelmæssigt de første uger. Derefter er timian tørketålende og klarer sig normalt uden vanding i det danske klima. Overvanding er farligere end tørke. Stående vand og tung, våd jord giver rodråd, som er den hyppigste dødsårsag.
Gødning. Gød ikke. Timian er tilpasset mager jord, og i gødet muld bliver væksten blød og ranglet med mindre duft og dårligere blomstring.
Jord og dræning. God dræning er det vigtigste krav. Timian dør i tung, vandlidende lerjord, især om vinteren. Bland grus, sand eller perlit i de øverste 10–15 cm, hvis jorden er tung, eller læg bedet en anelse hævet.
Beskæring. Klip tæppet let tilbage efter blomstring i august–september. Det fjerner de visne blomsterstande og holder væksten tæt. Klip kun i det grønne, ikke ned i det gamle, træagtige væv.
Ukrudt. De første to sæsoner konkurrerer timian dårligt. Lug forsigtigt med hånden, så du ikke trækker de små rødder op, eller klip ukrudtet højt. Fra tredje år kvæler tæppet det meste selv.
Dyrkning i krukker og på altan
Krybende timian klæder kanten af en krukke, hvor den hænger ud over siden. Brug en bred, flad krukke på mindst 3–5 liter eller en plantekasse. Planten vil hellere have bredde end dybde. Bland pottemuld med sand eller perlit, halvt om halvt, og undgå fed plantejord. Stil krukken det mest solrige sted, og vand moderat. De øverste par centimeter jord må gerne tørre ud mellem vandingerne.
Planten er hårdfør i friland, men i en krukke fryser rodklumpen hurtigere. Stil krukken i læ op ad en mur om vinteren, gerne hævet fra fliserne, så vandet kan løbe fra, og pak den ind i frostperioder.
Det første år og fremtiden
År 1. Planten etablerer sig langsomt som små, kompakte totter, der breder sig lidt. Blomstringen er beskeden eller udebliver.
År 2. Skuddene kryber ud og slår rod, tæpperne vokser sammen, og den første rigtige blomstring kommer i juni–august.
År 3 og frem. Tæppet er tæt og passer sig selv. Efter 4–5 år kan midten af de ældste planter blive træagtig og åben. Klip de partier væk, og lad de unge sideskud fylde hullet, eller tag stiklinger.
Formering. Timian er nem at formere ved deling om foråret eller ved stiklinger i maj–juni, sat direkte i fugtig, sandet jord. Skud, der har slået rod undervejs i tæppet, kan graves op og flyttes.
Typiske fejl og fejlfinding
"Frøene spirer ikke."
Tre årsager dækker næsten alle tilfælde: Frøene er dækket med jord, og de skal have lys. Overfladen er tørret ud undervejs, og det dræber frøene på få timer. Eller det har været for varmt, over 24 °C. Hold bakken lys, fugtig og ved 18–20 °C, og giv den fire uger, før du dømmer.
"Jeg såede et større areal, og der kom næsten ingenting."
Som regel er overfladen tørret ud i uge to til fire, hvor planterne var for små til at se. Andre årsager: Der blev sået i græs eller ukrudt i stedet for bar jord, frøene blev dækket med jord eller flis, eller jorden var fed og våd. Kig efter små grønne totter, inden du opgiver, og efterså bare pletter i august.
"Kimplanterne dør."
For våd jord eller for lidt lys. Vand fra bunden, lad jorden tørre let mellem vandingerne, når planterne har fået fat, og giv dem så meget lys som muligt.
"Planten er tynd og ranglet."
For lidt sol eller for næringsrig jord. Flyt den til fuld sol, hold jorden mager, og klip den let tilbage, så væksten bliver tæt.
"Den døde om vinteren."
Arten er fuldt vinterfast i Danmark, men tåler ikke stående vintervand. Rødderne rådner i våd lerjord. Bland grus eller sand i jorden, eller flyt planten til et tørrere sted. I krukker skal rodklumpen beskyttes mod gennemfrysning.
Godt at vide
Heimstatus. Smalbladet timian, Thymus serpyllum, er en hjemmehørende dansk vildplante, almindelig på sandede, tørre steder i det meste af landet. 'Purple Creeping' er en dyrket sort af arten, udvalgt for sin dybere farve.
Insektliv. Blomsterne besøges i stort tal af honningbier, humlebier og sommerfugle, og blomstringen i juni–august ligger, hvor mange andre nektarkilder i haven er ved at klinge af. Som værtsplante er timian mindst lige så vigtig: i den europæiske værtsplantedatabase Plant Parasites of Europe er der registreret godt 200 arter af insekter og mider, der lever på slægten i Europa, og godt 60 af dem er registreret i Danmark siden år 2000. Den mest kendte er timiankøllesværmer (Zygaena purpuralis), hvis larve kun lever på timian. I Danmark findes den i dag alene på Høvblege på Møn og er vurderet sårbar (VU) på Rødliste 2019.
Duftende trædesti. Plantet mellem fliser eller trædesten frigiver timianen sin duft, hver gang der bliver trådt på den, og skuddene vokser hurtigt til igen efter let trafik.
Kulinarisk brug. Blade og blomster er spiselige, men smagen er mildere end havetimian (Thymus vulgaris), som er den, køkkenet normalt bruger. Krybende timian passer til te, kryddersmør og som pynt.
Navnet. Artsnavnet serpyllum kommer af det latinske serpo, at krybe, og beskriver præcis, hvad planten gør. Slægtsnavnet Thymus går tilbage til det græske thymos, der forbindes med både duft og mod. Romerne mente, at et bad i timianvand gav mod før kamp.
Kort tidslinje
| Tidspunkt | Hvad sker der? |
| marts–april | Forspiring indendørs ved 18–20 °C. Spiring efter 14–28 dage |
| april–maj | Direkte såning i bede, fuger og på større arealer, når jorden er 12–15 °C |
| slutningen af maj | Afhærdning og udplantning af forspirede planter, 15–20 cm afstand |
| juni–august år 1 | Langsom etablering, spredte totter, lidt eller ingen blomstring |
| august–september | Andet vindue for direkte såning. Eftersåning af bare pletter. Let nedklipning af etablerede tæpper |
| oktober–marts | Tæppet står grønt til brunligt. Frø sået sent om efteråret ligger over og spirer i foråret |
| juni–august år 2 | Tæppet lukker, første fulde blomstring |
| år 3 og frem | Tæt bunddække, der passer sig selv. Foryngelse af træagtige partier efter 4–5 år |
Denne vejledning er skrevet af Lone & Nikolaj til danske forhold (hårdhedszone 7–8). Har du spørgsmål om dyrkning af krybende timian, er du altid velkommen til at kontakte os på biblomst@biblomst.dk eller via chatten på denne side.
Kommentar